Men her stopper de tos lykke ikke. Julian har nemlig også brugt nogle af sine præmiepenge på at købe en lille hund til sin kæreste.

- Det er en lille sort pomeraner, der hedder Angel. Den er så sød. Han har også lovet, han vil købe en hest til mig, stråler Jeanette.

Men hvis hun tror, dyrene er købt af ren kærlighed, må hun tro om igen.

- Har hun sagt det? Fuck hende, griner Julian.

- Jeg har ikke givet hende en hund. Jeg har betalt det meste af en. Og jeg giver hende kun en hest, hvis hun lover at ride den til, så jeg kan tjene boksen på den.

Kærestekedelig

Jeanette fortæller, at hun er smaskforelsket i Julian. Men hun må også indrømme, at hun er blevet lidt kærestekedelig.

- Han har bedt mig om at holde op med at drikke. Jeg tror, det bunder i jalousi. Jeg kan godt være lidt vild, når jeg drikker. Til gengæld har jeg også fået ham til at stoppe med at ryge, så det manglede bare. Det er vores lille aftale.