'Onslow' tabte kampen til kræften

STORBRITANNIEN: Den britiske skuespiller Geoffrey Hughes døde fredag aften af prostatakræft. Han blev 68 år.

Hughes er i Danmark nok bedst kendt som karakteren »Onslow« fra TV-serien »Fint skal det være«, hvor han spillede den fedtede og socialt håbløse svoger til seriens hovedperson, den snobbede Hyacinth Bucket.

I sit virkelige liv holdt Geoffrey Hughes imidlertid meget af både sejlads, golf og cricket, skriver The Telegraph. Sportsgrene, som »Onslow« sandsynligvis aldrig har dyrket.

Geoffrey Hughes troede egentlig, at han i 2009 havde fået bugt med sin prostatakræft, men året efter vendte det tilbage, og denne gang tabte »Onslow« kampen til kræften.

BNB

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her