Hvad ville du sige til at tage på dating på en græsk ø - uden en trevl på kroppen?

Mandag har TV3 premiere på datingprogrammet »Adam og Eva« med skuespilleren Julie Zangenberg som vært. Og seerne får samme oplevelse, når Carina møder Christian fra Dianalund og Carsten fra Kgs. Lyngby fuldstændig som Gud har skabt dem. Splitterravende nøgne.

I modsætning til USA har TV3 nemlig besluttet at vise de nøgne deltagere uden nogen form for censur eller maskning af kønsdele.

»Vi har købt et hollandsk tv-format, der er meget anderledes end det amerikanske, man har set, og vi har besluttet, at seerne skal have den samme oplevelse som deltagerne, når de møder hinanden første gang uden tøj på,« forklarer pressechef Søren Hedman, der understreger, at der ikke er noget ulovligt i at vise nøgne deltagere, fordi det er en del af programmets ide.

»Der er editorialt berettiget argument for at vise nøgenhed, og derfor må vi godt,« siger Søren Hedman, der er sændt på, hvordan seerne vil modtage »Adam & Eva«.

Skjuler ingenting

»Vi focuserer ikke på kønsdele, men vi skjuler heller ingenting. Her er alle typer, høje, tynde og tykke. Det er ikke »Paradise Hotel«, men et datingprogram, hvor deltagerne er castet til at passe til hinanden«, forklarer pressechef Søren Hedman fra TV3.

Der er også slanger i det græske Paradis, når der pludselig dukker en tredje mand eller kvinde op på øen.

Bar røv og dolk

For Christian, der til daglig er tømmermester, og Carsten, der er forsikringsrådgiver, var det drømmen om at finde en kæreste, der fik dem til at melde sig.

»At vi skulle være nøgne, står i kontrakten, så det kom ikke som nogen overraskelse. Jeg havde ingen betænkeligheder. Noget for noget. Jeg var single, og jeg håbede bare, at det var en professionel matchmaker.  Jeg sammenligner det lidt med, at man har været til en fantastisk fest, og så kommer regningen dagen efter. Der har ikke været noget hokus-pokus. Det er bar røv og dolk, siger Carsten.

Ikke glad for, at Mor skal se mig

Christian havde et turbulent parforhold bag sig, da han faldt for TV3´s annonce. Og at han skulle være nøgen, afskrækkede ham ikke.

»Jeg kan godt lide at sætte mig en udfordring, og da jeg havde sikret mig, at der ikke er noget seksuelt, havde jeg ikke de store betænkeligheder. At hele Danmark skal se mig nøgen, har jeg ikke noget imod. Kun min mor,« siger Christian.

For begge var det et større overraskelse at se hinanden med tøj på - senere hen.

»Det er godt nok grænseoverskridende og akavet, når man møder hinanden uden tøj på, og det er svært iikke at lave »elevatorblikket«. Men når du er nøgen, så har du ingen ide om, hvem og hvad folk laver, og så er du nødt til at lytte mere til personen, og du behøver heller ikke at lure. Det er personligheden, det handler om. Ikke bare om at være nøgen. For os var det en kæmpe overraskelse at se hinanden med tøj på,« siger Carsten og Christian samstemmende.

»Så begynder man at sætte hinanden i bås.«