SPOILER-ALERT: DENNE ARTIKEL RUMMER OPLYSNINGER, SOM VIL ØDELÆGGE OPLEVELSEN FOR DEM, DER ENDNU IKKE HAR SET FEMTE SÆSON AF GAME OF THRONES.

Rygterne om, at seerfavoritten Jon Snow genopstår i Game of Thrones, får nu for alvor nyt liv. HBO, der producerer Game of Thrones, har offentliggjort en plakat til 6. sæson. Plakaten forestiller en blodig og bleg John Snow med sænket blik. Og det sætter for alvor gange i spekulationerne. Bliver John Snow genoplivet? Er han blevet white walker? Hvad sker der?

John Snow på plakaten til den næste sæson af Game of Thrones.
John Snow på plakaten til den næste sæson af Game of Thrones.
Vis mere

De, som har set femte sæson, vil vide, at (og nu skal du for alvor lade være med at læse videre, hvis du ikke er nået så langt i serien) John Snow blev stukket ihjel af sine egne brødre i The Night Watch. At den populære karakter, der tillige var en af få tilbageværende efterkommere til Ned Stark, som så mange før ham blev myrdet ud af serien, kom som et chok for seriens mange fans.

Men nu er der måske håb om, at han alligevel lever videre. Meget peger i hvert fald i den retning:

Bevismateriale A: En fan har spottet skuespilleren Kit Harrington (der spiller John Snow) til en Wimbledon-turnering. Kit Harrington havde det klassiske John Snow-hår og skæg, hvilket kan tyde på, at han er i gang med optagelserne til en ny sæson.

Bevismateriale B: Adskillige gange er Kit Harrington rejst frem og tilbage mellem Storbritannien og Irland.

Bevismateriale C: En fan har taget to billeder, hvor Kit Harrington sammen to andre skuespillere fra serien står af et fly i Nordirland, hvor optagelser til sjette sæson meget snart går i gang.

Sjette sæson ventes at få premiere i april 2016.