DR´s populære bonderøv er blevet far til to og præsenterer nu for første gang sin lille datter, Alma, på tv

Lille Alma er knap en måned gammel, når hun får sin første tv-optræden foran kameraerne i DR1´s populære tv-serie ’Bonderøven’. Det sker i programmet 'Bonderøven op til jul', der sendes i næste uge.

Her præsenterer en stolt Frank Erichsen sin lille datter, der kom til verden sidste år, mens Danmark lå begravet under en tung dyne af sne.
Her kan seerne følge med i familiens vintersysler og forberedelser op til jul. Her bliver der snittet æbleringe, der hænges til tørre over den buldrende brændeovn og lavet hjemmelavet løgmarmelade, så øjnene næsten løber i vand.

SE ALLE BILLEDERNE: Bonderøvens kone og nyfødte baby helt privat

LÆS OGSÅ:

Storebror Johan er mere optaget af at hjælpe sin far, der har hentet symaskinen frem for at sy betræk til en dyne til Lillepigen, som er Almas kælenavn.

Udenfor går gæssene og snadrer, lykkeligt uvidende om, at to af dem snart skal lade livet for rullende kameraer for at lægge dun til Almas dyne.

- Livet i ’Bonderøven’ vises altid med et års forsinkelse. Vi vil gerne følge sæsonen, så når ’Bonderøven’ stikker fingrene i jorden, så kan seerne også gøre det, og vi kan simpelthen ikke nå at lave programmerne færdige med grafik og i den kvalitet, fortæller redaktionschef Rikke Lauridsen, der var med til at opfinde DR´s populære livsstilsprogram snart fem år siden.

Når ’Bonderøven’ vender tilbage til foråret med 10 nye programmer, er det 8. sæson i livet på 'Kastanjegården' og her bliver den gamle hovedbygning revet helt ned.

SE ALLE BILLEDERNE: Bonderøvens kone og nyfødte baby helt privat

LÆS OGSÅ:

Bonderøven kommer også ud at rejse igen, men denne gang er det uden familien.

- Ja, Frank tager til Tanzania i den nye sæsn for at lære noget af gode håndværksmestre og får meget godt med sig hjem til ’Kastajnegården’. Det er en anden måde at møde Afrika på, der giver god mening, siger Rikke Lauridsen fa DR.

Hun glæder sig over, at der er kommet mange flere seere til, efter at  ’Bonderøven’ flyttede fra DR2 til DR1 og nu ses af tæt på million seere og får flotte karakterer.

- Frank får os til at tænke over,om vi lever det liv, vi drømmer om, eller om vi bare lever, og får os til at overveje, om vi står det rigtige sted. Det er derfor, 'Bonderøven'  også vil holde en rum tid endnu, siger Rikke Lauridsen fra DR.