Tv-serien 'How I Met Your Mother' nærmer sig sidste episode, og derfor har folkene bag lagt an til en ny tv-serie, hvor skuespillerinden Greta Gerwig skal fortælle historien om, hvordan hun mødte hendes børns far.

Den succesfulde amerikanske tv-serie 'How I Met Your Mother' - der handler om Ted Mosbys jagt på kærligheden - nærmer sig sidste afsnit. Derfor har folkene bag haft brug for et nyt projekt, og resultatet er efterfølgeren med det kreative navn 'How I Met Your Dad'.

Det skriver CNNs Entertainment Weekly.

Der er allerede lavet et pilotafsnit til serien, hvor hovedrollen spilles af den mindre kendte Greta Gerwig. Hun har blandt andet spillet med i tv-serien 'Frances Ha', hvor hun modtog en Golden Globe-nominering.

I 'How I Met Your Dad' bliver hovedpersonen beskrevet som en kvindelig Peter Pan, der aldrig er vokset op. Hun slår op med sin mand efter ét år, da hun fandt ud af, at hun ikke har noget tilfælles med ham.

Valget af Greta Gerwig til hovedrollen kom bag på mange i Hollywood, fordi hun ikke er et kendt tv-navn, og fordi hun ikke er vant til prime time-TV.

Tv-serien bliver formentlig vist på kanalen CBS, da det var der dens forgænger blev vist.