Han hjemsøgte en generation og udløste omfattende coulrofobi (frygt for klovne) i starten af 90'erne. Nu genopstår den onde klovn Pennywise i genindspilning af Stephen King-gyseren 'It'

Efter adskillige års tilløb er der nu kommet gang i optagelserne til genindspilningen af Stephen Kings 90'er-gys 'It', der herhjemme også er kendt under titlen 'Det onde'. Det afslører instruktør Andres Muschietti på Instagram.

Det med et billede, der dog ikke afslører ret meget om, hvilken type gys, der venter i biografmørket, når 'It' får premiere i efteråret 2017.

LÆS OGSÅ: Kan du huske den uhyggelige pige fra The Ring? Så smuk er hun i dag

Nøjagtigt som den originale film, der baserer sig på en af gyserforfatteren Stephen Kings længste romaner, bliver historien delt i to.

Dels fortællingen om en gruppe børn i 'The Losers Club', der står ansigt-til-ansigt med deres værste frygt og blandt andet må kæmpe mod den uhyggelige klovn Pennywise. I den anden del er børnene blevet voksne, og de står over for samme ondskab igen uden at kunne huske deres første møde med deres værste mareridt.

LÆS OGSÅ: Husker du pigen fra Spy Kids? Hun ser ikke længere sådan ud

Den ikoniske rolle som klovnen Pennywise blev i originalen spillet af Tim Curry, men skal i genindspilningen fortolkes af svenske Bill Skarsgård, 25. Som navnet afslører er han en ud af den svenske filmfamilie Skarsgård. Hans forældre er skuespillerne Stellan og My Skarsgård, mens han er lillebror til skuespillerne Alexander Skarsgård, Gustaf Skarsgård og storebror til Valter Skarsgård, der netop er ved at tage hul på sin skuespilkarriere.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Populær sanger med i ”Vild med dans”

Bill Skarsgård er ind til videre mest kendt for den bærende rolle som Roman Godfrey i tv-serien 'Hemlock Grove', der kan ses på Netflix.

Hvordan den nye version af Pennywise kommer til at tage sig ud holdes foreløbigt hemmeligt. Man fik dog for nogle måneder siden et indtryk af den vision, som instruktør Andres Muschietti har, da han lagde en stregtegning ud på Instagram.

SPONSERET: Spar fra 30-50% på udvalgte varer hos Boozt.com. Se mere og køb her !

Artiklen er oprindeligt bragt hos HER&NU.