Danica White-kaptajn afslører nye detaljer om sin tid som gidsel efter særfremvisning af 'Kapringen'
Danica Whites kaptajn Niels Nielsen brød aldrig sammen under kapringen, hvor han var gidsel i 83 dage. BT tog kaptajnen med i biografen for at se den nye danske film ’Kapringen’.
I dag har den danske film ’Kapringen’ premiere i biografer over hele landet.
Et dansk skib kapres af somaliske pirater, og besætningen bliver gidsler på åbent hav, mens rederiet i Danmark desperat prøver at redde dem hjem via nervepirrende og endeløse forhandlinger.
Kaptajn Niels Hentze Nielsen har oplevet den film i virkeligheden. Og genoplevet den alt for mange gange siden.
I 2007 var han kaptajn på det danske skib Danica White, der var under piraternes flag i 83 dage.
Niels Nielsen ser den ved en særforestilling på Nordisk Film. Han sidder helt stille under rulleteksterne. Så vender han sig roligt om.
- Det er en god film. Det er præcis sådan, det er, siger han på stærkt underspillet midtsjællandsk.
LÆS OGSÅ:
LÆS OGSÅ:
Da han og besætningen på Danica White, der bestod af en blanding af danskere og udlændinge, blev kapret, skete det samme som i filmen:
- De skilte de hvide og de farvede ad. De farvede var bare en slags niggere, som blev smidt ned i lastrummet. Så var der kun én dør, der skulle være låst. Vi andre blev behandlet lidt pænere, for det var os, der var penge værd, fortæller Niels Nielsen, der ikke er meget for at fortælle om volden, der også gik ud over ’de hvide’.
- Jo, jo, de var jo ikke lige søde hele tiden. Der var da noget tumult, og de truede med maskinpistoler. Der var nogen barske typer. Særligt én af dem var en rigtig rå børste. Ham var der sgu ingen, der kunne lide. Der blev råbt og skreget, og vi blev da også truet med det her.
Kunne være endt i et blodbad
Niels Nielsen lader pegefingeren løbe hen over sit strubehoved.
- Mandskabet talte på et tidspunkt om at overmande piraterne, men det fik jeg talt dem fra. Det kunne være endt i et forfærdeligt blodbad, siger Niels Nielsen, mens han tænker tilbage på tiden i Aden-bugten, hvor der midt i volden, uvisheden og truslerne opstod et sært venskab med de bevæbnede pirater. - Mandskabet spillede ’Matador’ med dem, de sørgede for cigaretter til os, og én af dem tilbød sågar at komme med en flaske whisky til mig. Da de forlod skibet, efter de havde fået løsesummen, udvekslede to af de ubefarne (matroser) e-mail-adresser med nogle af piraterne, siger Niels Nielsen, der samtidig også fortæller, at udover løsesummen på 750.000 dollar, så stjal piraterne også søfolkenes private ting.
- Alt, undtagen vores underbukser tog de. De brugte noget andet indenunder, siger han med et skævt grin.
Og så afslører kaptajnen, at piraternes leder på et tidspunkt gav de danske søfolk et overraskende tilbud.
Fik tilbudt hus, våben og en kone
- Vi havde forhandlet frem og tilbage (gennem telefon) med rederiet i Danmark, der havde ansat en tidligere frømands-soldat som forhandler. Han blev ved med at sige, at der ikke var nogen penge, så vi troede til sidst, at der ikke var nogen. Jeg vidste sgu heller ikke, hvor mange penge Jørgen Folmer (direktøren for rederiet) havde. Og så på et tidspunkt foreslog piraterne, at vi skulle arbejde sammen.
Hvordan skulle I arbejde sammen?
- Ja, de ville have, at vi skulle blive pirater sammen med dem. De tilbød at vi kunne få et hus, et våben og en kone og 10.000 dollar om måneden. Men det var nu nok meget godt, at det ikke blev til noget, griner Niels Nielsen.
Efter 83 dage som gidsler forsvandt piraterne. Løsesummen var udbetalt, og et fransk orlogsskib sejlede op til Danica White.
- Amerikanerne havde afslået at hjælpe, og den danske regering havde så fået franskmændene til at gøre det. Hvis ikke vi var kommet ud, havde de angrebet skibet for at få os ud.
- Franskmændene havde en dansk orlogskaptajn om bord. Et rigtigt mandfolk, der havde været frømand sammen med kronprins Frederik. Han lå oppe i styrehuset på hele turen ind. På en lille rullemadras med sin pistol under puden. Så kunne de bare komme, siger Niels Nielsen, der modsat mange andre, der har været kapret, var tilbage på job igen året efter kapringen.
- Første gang blev vi eskorteret af et italiensk krigsskib, og i dag sejler vi med bevæbnede danske vagter, når vi går gennem det område, siger Niels Nielsen.
Hvordan har du det med, at piraterne aldrig er stillet til regnskab?
- Jeg ved ikke... Hvis jeg så en af dem komme gående på gaden, så skal jeg da love dig for, at jeg ringede til politiet med det samme. Men man skal jo sætte sig ind i, hvad der foregår dernede. Hvis de mennesker havde haft en anden tilværelse og penge nok til at overleve, så havde det ikke været nødvendigt for dem at gøre den slags. De gør det jo kun, fordi de ingenting har. Man skal nok spørge, hvad man selv ville gøre i den situation. Hvis alle var arbejdsløse, og man ikke havde fået mad i 14 dage, og ikke kunne brødføde sine børn. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre...
