Better Call Saul er tv-serien om Walter Whites forretningsforbindelse og advokat Saul Goodman. Hovedrollen som Saul Goodman spilles af Bob Odenkirk, der bl.a. har medvirket i FX' Fargo og Hell & Back, mens Michael McKean (Family Tree) spiller Sauls bror Chuck.

Tv-serien havde forleden premiere på den amerikanske kanal AMC – og nu har Netflix så også offentliggjort datoen for, hvornår spin off-serien Better Call Saul kan streames i Danmark. Mandag d. 9. februar blændes der op for første afsnit, mens det andet afsnit gøres tilgængeligt dagen efter. Herefter vil et nyt afsnit af serien få premiere eksklusivt på Netflix hver tirsdag kl. 08.00 – altså som det var tilfældet med From Dusk till Dawn.

Læs også: Viaplay er klar med Battle Creek i marts.

AMC beskrev sidste år tv-serien Better Call Saul sådan:
"Serien foregår seks år før Saul Goodman møder Walter White. Da vi møder ham, er den mand, der senere bliver til Saul Goodman, kendt som Jimmy McGill. Han er en forholdsvis ukendt advokat, der jagter en karriere og endnu vigtigere: At få enderne til at mødes. Jimmy arbejder ofte sammen med Mike 'Fixer' Ehermantraut, en elsket figur, der blev introduceret i Breaking Bad. Serien vil følge Jimmys forvandling fra helt ukendt advokat til Saul Goodman, en person der virkelig lægger tryk på kriminal i titlen kriminaladvokat."

Du kan læse mere om Better Call Saul og de mange andre tv-serier og film, hvis du henter Stream - det er 100 % gratis til alle tablets og telefoner.

Her til iOS og her til Android.