Halvjødiske Bubber udsat for racisme

Nazist til Bubber: Der er ikke plads til din slags

Bubber

Bubber tager til Dresden i forårets sidste udgave af 'Danmark - ifølge Bubber' for at få kontakt til tyske højreekstremister (Foto: Henning Wedege TV2) Se stort billede

Bubber får nazismens jødehad helt ind på kroppen, når han forsøger at trænge ind bag hagekorsets mure i Danmark og Tyskland i tv-serien 'Danmark - ifølge Bubber'

- Vi ved jo godt, hvad nazismen drejer sig om, og de fleste tænker nok, at det ikke er så slemt. Men jeg blev alligevel chokeret under interviewet med den nye formand for det danske nazistparti, DSNB, hvor jeg for første gang i mit liv kom helt tæt på, hvad racisme er,- fortæller Bubber, der pludselig bliver konfronteret med sin halvjødiske baggrund.

Det sker i sæsonens sidste udgave af reportageserien 'Danmark -ifølge Bubber', hvor han bevæger sig ind på den ekstreme højrefløj og kommer tæt på både DNSBs nye formand og tager til Dresden for at tale med nazister ved en demonstration i Tyskland.

LÆS OGSÅ: Bubber onanerede i arbejdstiden

Han må lægge øre til holdninger som 'Holocaust var blot en bagatel', og bliver klar over, at den nye naziformand udmærket er klar over hans baggrund.

Bubber er døbt Niels Christian Meyer, og hans far var af jødisk afstamning, men det var hans mor ikke.

- Da jeg spurgte ham, hvad de ville gøre ved een som mig, hvis de kom til magten, svarede han iskoldt:

- Så bliver du nødt til at finde et andet opholdssted. Så kan du ikke blive boende her i landet.

LÆS OGSÅ: Bubber-tv om dyresex vækker ramaskrig

- Jesus, tænkte jeg. Det var virkelig svært at komme videre derfra, og han var heller ikke vild for at snakke med mig mere, siger Bubber.

- Jeg troede heller ikke, de var så langt fremme i skoene, og det var naivt af mig. Jeg synes, det er nogle uhyggelige holdninger, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at kom han til magten, så kunne jeg ikke bo her- siger Bubber.

Han forsøgte at komme tæt på miljøet ved at tage til en stor nazi-demonstration i Dresden i anledning af de allieredes bombning af byen under Anden Verdenskrig.

- Men jeg blev hurtigt smidt væk. Der var ingen, der ville tale med mig.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: