*** (tre stjerner)

Miles Davis var uden diskussion en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige musikere og komponister. Og derfor er det ekstra ærgerligt, at amerikanske skuespiller og nu også instruktør Don Cheadle ikke løse opgaven bedre.

Portrættet i sig selv er imponerende. Don Cheadle, som mange kender som 'War Machine' fra Iron Man-serien, ligner og opfører sig som Miles Davis selv – helt ned til den rustne stemme, mimikken og de allermindste ansigtsbevægelser.

Problemet ligger i historien, der som i så mange andre portrætfilm ender som en kliché. Og de fleste omkring Davis ligner papfigurer.

Filmen fokuserer på en fem-årig periode i 70’erne, hvor Davis holdt pause fra musikken. Det giver mulighed for talrige tilbageblik, hvor man kan nyde musikken og de flotte blilleder.

Men når Cheadles så forsøger at øge spændingen med biljagter og pistolskud, så mister man let interessen. Og så nytter det heller ikke meget, at Ewan McGregor gør sit bedste som journalisten, der igen får Davis tændt på musikken.