Filmanmeldelse: 'Den store venlige kæmpe' - 4 ud af 6 stjerner

Steven Spielbergs drømme-eventyr til store og små er flot og magisk lavet, men desværre også skuffende.

Hver gang mester-instruktøren selv er at finde bag kameraet, er forventningerne unægtelig tårnhøje, for Spielberg har en alenlang liste af succes-film bag sig – hvoraf mange i dag er klassikere. Ikke mindst eventyrlige film for børn har han mestret, hvor ’E.T.’ fra 1982 selvsagt står lysende som eneren.

Denne gang har han kastet sig over Roald Dahls børnbog ’Sofie og den store venlige kæmpe’ (også) fra 1982 og samarbejder igen med manuskriptforfatter Melissa Mathison, som skrev ’E.T.’ (Hun døde desværre sidste år af kræft, og filmen er dedikeret til hende.)

En historie om ensomhed, mod og et atypisk venskab mellem et barn og en anderledes skabning skal have store følelser, men her mangler ’E.T.’-følelserne - desværre. Foto: NF-Film
En historie om ensomhed, mod og et atypisk venskab mellem et barn og en anderledes skabning skal have store følelser, men her mangler ’E.T.’-følelserne - desværre. Foto: NF-Film
Vis mere

Vi begynder helt Dickens-agtigt og møder forældreløse Sophie, mens hun går søvnløs rundt om natten på det store, gamle børnehjem, hvor hun bor i London. Vi fornemmer kun den uduelige forstanderinde som en skygge, der lige stikker hovedet ind i den store fælles sovesal, da Sophie ligger og læser – bum bum, Charles Dickens ’Nicholas Nickleby’ – i lommelygtens skær. (I øvrigt et nostalgisk gensyn med metal-lommelygten der med filtre kan skifte farve.)

Sophie kalder tidsrummet for heksetimen (fra kl. 03.00), og er lidt bange for det åbne vindue, men kigger alligevel ud og opdager en stor skygge, som viser sig at være en kæmpe, og pludselig stikker han sin enorme hånd ind ad vinduet og tager hende med. Han er fortrolig med nattens mørke, brostensbelagte gader og kamuflerer sig på kreativ vis i skyggerne, når han – med Sophie i hånden, indhyllet i et tæppe – passerer biler og andre mennesker.

I Kæmpeland bor andre ni kæmper, og modsat SVK (stor venlig kæmpe) er de kødædende og har de farligste navne – såsom Kødklump-æderen Ben-knuseren, Børne-tyggeren, Blod-butleren og Slagter-drengen. Foto: NF-Film 
I Kæmpeland bor andre ni kæmper, og modsat SVK (stor venlig kæmpe) er de kødædende og har de farligste navne – såsom Kødklump-æderen Ben-knuseren, Børne-tyggeren, Blod-butleren og Slagter-drengen. Foto: NF-Film 
Vis mere

Uden et ord springer han over stok og sten og løber ud af byen, og vupti er de i Kæmpeland og ankommer til hans hule. Her er alting stort, kæmpe og enormt og som de fleste børn og barnlige sjæle fascineres jeg stadig af forstørrede ting og ditto i miniature. Og her er store ting for alle pengene, han sover f.eks. i et kæmpe piratskib, hvor han lige kan placere Sophie i mastens udkigstårn. Hans skrivebordslampe er en gadelygte og Sophie passer lige på hans stegepande.

Hun er i første omgang bange for, at han vil spise hende, men han er skam ikke kødædende, men det er de andre ni kæmper, der også lever i Kæmpeland. De er til gengæld endnu mere kæmpe end hans 8 meter og har de farligste navne – såsom Kødklump-æderen Ben-knuseren, Børne-tyggeren, Blod-butleren og Slagter-drengen. De andre kæmper hader vand, regn og grøn salater (grøntsager) og spiser kun menneske-bønner (menneskebørn), og de udnytter den venlige kæmpe – mobber ham og, ifølge Sophie, finder han sig i alt for meget, fordi han er venlig.

Kæmperne har et sjovt sprog
Sophie døber kæmpen SVK (stor venlig kæmpe), og alle 10 kæmper taler sjovt – siger de mærkeligste ting og sætter ord sammen. Som SVK siger: »Hvad jeg siger, og hvad jeg mener, er ofte to forskellige ting.«

SVK er drømmefanger – han fanger drømme om natten og putter dem i glas med labels – både de gode drømme, men også de onde mareridt, og gennem et vandfald i hulen ligger hans drømmeværksted. Hvor han som en anden alkymist blander drømme i sit laboratorium, for derefter at puste drømme i munden på alle os sovende mennesker.

Sophie og den store venlige kæmpe besøger den engelske dronning, og scenen i paladset er fyldt med humor og pruttende royale Corgi-hunde. Foto: NF-Film
Sophie og den store venlige kæmpe besøger den engelske dronning, og scenen i paladset er fyldt med humor og pruttende royale Corgi-hunde. Foto: NF-Film
Vis mere

Nancy Reagan i telefonen
Først i anden halvdel af filmens to timer, går det op for os, at vi faktisk er i firserne, da Sophie og SVK besøger den engelske dronning. Hun taler nemlig i telefon med Nancy Reagan, for Ronnie sover, og de royale tjenere bruger walkie-talkie. En sjov scene, da SVK skal sidde til højbords og grovspise i det kongelige palads.

CGI-kæmpen SVK spilles med rare, indbydende øjne og et venligt væsen af Mark Rylance, som vandt en Oscar for sin rolle i Spielberg-filmen ‘Spionernes bro’ fra 2015, og den modige og nysgerrige Sophie spilles glimrende af filmdebutanten, 12-årige Ruby Barnhill.

Spielbergs historiefortælling, brug af eventyrlig musik og den geniale udnyttelse af noget så simpelt som skygger, er som altid i topklasse, men plottet halter efter det visuelle – nogle gange er filmen helt magisk, andre gange både tung og søvndyssende langsom. Og en historie om ensomhed, mod og et atypisk venskab mellem et barn og en anderledes skabning skal have store følelser, og her mangler ’E.T.’-følelserne.

Alt i alt er ’Den store venlige kæmpe’ okay blockbuster-underholdning, men er langtfra et Spielberg-mesterværk.

4 ud af 6 stjerner
'Den store venlige kæmpe', USA, 2016.
Instruktør: Steven Spielberg.
Familiefilm/eventyr/fantasy - vises i 3D.
Kan ses både med originale stemmer og
danske med bl.a. Søren Sætter-Lassen,
Liva Elvira Magnussen, Lars Ranthe,
Natalie Madueño og Laus Høybye.
Premiere over hele landet.


Se trailer: