2014 har budt på masser af godt læsestof. BTs kulturredaktion har tygget sig igennem rigtig mange bogstaver i månederne, der gik. Har du fået læst årest bedste? Se om du måske skal reservere lidt tid i 2015 til at læse.

Henning Høeg,
anmelder og kulturjournalist

CHRISTINA HESSELHOLDT: ’AGTERUDSEJLET’
Christina Hesselholdt skriver som ingen anden. Sætningerne (alle monologer) er på overfladen simple og ligetil. Men når du læser dem flere gange (og det kan du ikke lade være med), dukker ukendte dybder (sjælelige, rytmiske og psykologiske) frem. Og selvom ’Agterudsejlet’ kun er på 96 sider, så holder den evigt.

POUL BRUUN: ’HIT & SHIT’
Jeg kunne personligt godt have ønsket mig langt flere detaljer. Men når én af Danmarks mest brugte producere og talentspejdere fra 60erne og helt frem til i dag fortæller eventyr (røverhistorier?) om både Kim Larsen, Lars H.U.G. og Van Morrison, så kan man kun labbe det i sig. Vi vil have mere!

JESPER STEIN: ’AKRASH’
Den forhenværende journalist er ganske enkelt én af vores allerbedste krim-fortællere. Både persongalleriet og verden omkring dem kommer til live, når Stein giver os endnu et kapitel i historien om kriminalkommissær Axel Steen, der denne gang er ved at miste det hele. Også selvom han ikke har ret meget tilbage.


Jan Eriksen,
anmelder og kulturjournalist

DAVIDSEN: ’STEINBECKS SPØGELSE’
Davidsens roadtrip i hælene på John Steinbecks rejsebeskrivelse med hunden Charley er skrevet med journalistens skarpe blik for problemer og samfundsmæssige udfordringer i USA - den er samtidig skrevet med forfatterens blik for stemninger og de følelser, der rører sig i Davidsen selv og i de mennesker, han støder på. Et ambitiøst projekt med et læseværdigt og indsigtsfuldt resultat.

AASNE SEIERSTAD: ’EN AF OS’
For en, der har fulgt dramaet omkring Breivik på afstand, er Seierstads delvis dramadokumentariske Breivik-biografi nødvendig læsning. Seierstad har talt med primære kilder og tegner et portræt af en mand, der var destineret til gå forkert i livet - med de værst tænkelige konsekvenser. Man er stadig vred, når man lukker bogen, men også klogere.

JO NESBØ: ’SØNNEN’
Endnu en nordmand. Nesbø skriver med en intuitiv fornemmelse for sprogets musik og det, den gør ved mennesker. Den seneste roman ’Sønnen’ handler om en mand, der har siddet i fængsel for nogle forbrydelser, han ikke har begået. Nesbø maler med den mørkest mulige pensel i sine beskrivelser af Oslo og andre lokaliteter – og som altid matcher krimikongens humor de mørke farver.


Rikke Bjerge,
kulturjournalist

DY PLAMBECK: ’MIKAEL’
En roman om kærlighed i krig, der følger journalisten Becky, som tager til Afghanistan for at skrive om de danske soldaters liv. I virkeligheden tog forfatter Dy Plambeck, 34, selv til Afghanistan for at skrive krigsreportager til Weekendavisen. Under et interview mødte hun den udsendte Henrik. De blev senere kærester og forældre. Hun har brugt sine mange følelser til at skrive romanen.

EUNSUN KIM: ’MIN VEJ UD AF NORDKOREA’
Forfatteren Eunsun Kim var for nylig i Danmark, men jeg nåede desværre ikke at høre hendes foredrag. Hun har skrevet en fantastisk og skræmmende bog om sit liv og flugten fra Nordkorea. I 1997 har hungersnøden i landet kostet hundredtusinder af liv, inklusiv hendes fars. Hendes mor planlægger at få sine to døtre ud af landet, og man følger deres ni år lange flugt væk fra nordkoreanernes ubegribelige livsvilkår og ud i uvished og slavelignende forhold.

JANE AAMUND: ’ONKLERNE OG DERES FRUER’
Jeg havde den store fornøjelse at interviewe 78-årige Jane Aamund i sommer, hvor hun løftede sløret for sin kommende bog, der nu er på gaden. Bogen er inspireret af hendes egne 15 onkler og deres koner fra alle sociale lag og tager pulsen på den moderne mandetype, som hun selv forklarede: »Lige nu har vi den ’spornoseksuelle’ mand, der dyrker sit udseende og krop, har skæg og tatoveringer. Disse mænd klæder sig ikke for kvinder, men for hinanden. Men når den type er gået af mode og forsvundet, kommer der nogle, der ligner mine onkler. Mænd, der hvilede i sig selv, røg cigarer, havde herreværelse med portvinsskab, gik med habit og vest. Jeg beskriver, hvordan de levede, spiste, tænkte, og hvordan de døde, som var de en race for sig.«