Sir Michael Dobbs forklarer på Folkemødet på Bornholm, hvordan politik er et kynisk fag. Og hvordan han som Oxford-studerende delte kæreste med Bill Clinton.

Virkelighedens Sir Michael Dobbs har udtænkt fiktionens Frank Underwood på en benzin af rødvin og bitre erfaringer.

I den vildt populære amerikanske version af TV-serien »House of Cards« kæmper det politiske rovdyr Frank Underwood sig hele vejen fra USAs dybeste fattigdom til Det Hvide Hus.

67-årige Michael Dobbs er inviteret til Folkemødet på Bornholm af Business Region Aarhus, og mellem arrangementer på klippeøen forklarer han i et interview med Berlingske om koblingen mellem kynisme blandt seriens karakterer og egne oplevelser gennem et langt liv i britisk politik.

Hvor stor en del af House of Cards er egentlig fiktion, og hvor stor en del er virkelighed?

»I min bog, som er seriens forlæg, og som skræmte mange folk, var 95 procent af det beskrevne sandt. Jeg havde selv set det. Eller gjort det selv. Politik er hårdt, råt og nogle gange beskidt. Men den aktuelle serie tager de mørke sider af politik og forstærker dem,« siger Michael Dobbs.

Hvem er så den virkelige verdens Frank Underwood, som folk elsker at gyse over i serien?

»Det er vigtigt at huske på, at den ikke kun handler om Frank, men også Claire (Frank Underwoods hustru, som også har politiske ambitioner, red.). I mine øjne fungerer det virkelig godt, at hun er lige så magtfuld og ond som Frank. Og hvor finder man så Frank i den virkelige verden? Næsten alle vegne. I politik skaber mange forfærdelige problemer for sig selv, fordi politik handler om problemer. Om at løse problemer og om selv at ende i dem.

Hvilken virkelig politiker kommer så tættest på at have Frank Underwoods karaktertræk?

»Hell – ingen håber jeg,« udbryder Michael Dobbs med sin distingveredes britiske accent:

»Intet andet end magt driver Frank Underwood. De fleste politikere træder ind i politik med stærke værdier og ambitioner om at gøre verden bedre. Problemet er, at de ikke kan gøre det uden at få magt. Og for at få magt skal man gå på kompromis med sine værdier. Det er en konstant konflikt i alle politikere.«

En aften ved poolen

Han fortæller, at han arbejdede for den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher gennem et årti. Altså overlevede han længere end de fleste, tilføjer han. Den britiske jernkvinde blev engang beskrevet af Frankrigs tidligere præsident Francois Mitterrand som havende skuespillerinden Marilyn Monroes læber og den dekadente, romerske kejser Caligulas øjne.

Efter en grum overhaling fra Margaret Thatcher tog Michael Dobbs på ferie i Frankrig med sin familie. Og efter en aften ved poolen og én flaske rødvin havde han et stykke papir med to bogstaver: F og U.

»Det var terapi,« fortæller han:

»I stedet for at betale en psykolog sad jeg ved poolen med en flaske rødvin og to bogstaver, som blev initialerne for Francis Urquhardt (hovedpersonen i den første britiske version af House of Cards, red.), som blev til Frank Underwood. Samtidig blev det til kernen i hans karakter: Fuck you. På den måde skylder jeg Maggie (Thatcher, red.) hele denne hér vidunderlige oplevelse. Men det skete alt sammen ved et tilfælde.«

Politik og potens

Sir Michael Dobbs sidder i dag i det britiske overhus, House of Lords, og fungerer som såkaldt executive producer på den serie, som er blevet Netflix’ mest populære. Selv er han mest begejstret for det nogle gange intime, nogle gange rivaliserende forhold mellem Frank og Claire Underwood.

Apropos intimitet: Hvordan vil du beskrive Frank Underwoods seksualitet?
»Forvirret. Og fleksibel,« svarer Michael Dobbs.

Det må nok kategoriseres som noget af en underdrivelse, idet Frank Underwood i serien har sex med både kvinder og mænd. Og nogle gange med samme voldsomhed, som han rager magt til sig.

Hvorfor er Frank Underwoods seksualitet vigtig for hans karakter?

»Sex er altid vigtig i politik. Livet handler om forskellige lidenskaber, og politik er en anden version af sex. Man boller hinanden, og nogle gange kommer der noget større og meget bedre ud af det. På den anden side kan det ende med sorg og tårer. Men jeg vil sige, at dem, som er de mest magtfulde og lidenskabelige politikere, ofte også har privatliv, som også er lidenskabelige og ikke altid ... helt almindelige,« siger han:

»Det er få andre fag, der er så vanskelige. Så fulde af pres. Og så potente og magtfulde som politik.«

Der er paralleller mellem Frank og Claire Underwood og Bill og Hillary Clinton, og vi spekulerer på, om...

»Jeg delte en kæreste med Bill Clinton på Oxford. Jeg ved ikke, om han ved det. Han studerede ved Oxford, og mange, mange år senere – mens han var guvernør for Arkansas – sagde hun til mig:

»Vidste du, at jeg gik ud med Bill samtidig med dig?«

»Gjorde du? Hvorfor fortalte du mig det ikke?« spurgte jeg.

»Ja, hvorfor tror du,« svarede ekskæresten.

Michael Dobbs tilføjer, at hemmeligheden bag den aktuelle version af House of Cards’ enorme gennemslagskraft i hans øjne er dynamikken og magtforholdet mellem Frank og Claire Underwood.

»Hvem interesserer sig egentlig for politik? Vi interesserer os for politikere,« siger han.

Det er åbenlyst, at afstanden mellem politikere og vælgere aldrig har været større, men er der nogle politikere, som er i stand til at bevare deres uskyld?

»Uskyld? Det håber jeg ikke. Uskyld er intet værd i politik. Kald mig bare kyniker, men politik handler om at løse en vanskelig opgave. Men den afstand, som I nævner, er en meget vigtig pointe. Afstanden er vokset enormt og er meget farlig. Det er grunden til, at nye partier popper op i hele Europa og hævder at kunne udfylde tomrummet. De gamle partier er blevet forvirrede og har mistet følingen med alt for mange mennesker. Og det er præcis, hvad EU-afstemningen i Storbritannien 23. juni handler om.«

Samme voksende afstand mellem politikere og vælgere er ifølge Sir Michael Dobbs forklaringen på den republikanske præsidentkandidat Donald Trumps enorme popularitet.

»Jeg opfatter det som en tragedie, at en person som Donald Trump kan komme ind i politik og opnå, hvad han har opnået. Og hvis vi i det etablerede politiske system ikke finder en måde at løse det på, har vi for alvor problemer.«