____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>'Jagten' har galla-premiere sent i aften, og er nu favorit til at tage De Gyldne Palmer.

Der er rigeligt at feste igennem for, når Thomas Vinterberg og hans stjernehold går op ad den røde løber. søndag aften ved verdens vigtigste filmfestival.

Søndag aften 22.30 er der verdenspremiere på ’Jagten’ i Cannes-festivalens største biograf-sal Festivalpalæet, og samtlige 2000 billetter er revet væk, når Vinterberg promener op ad den røde løber med sin internationale danske filmstjerne Mads Mikkelsen og de andre fra hans ombejlede konkurrence-film, 'Jagten'.

Selvsamme film, der af anmelderne nu er favorit til at tage enten de Gyldne Palmer, en skuespil-pris eller juryens special-pris. 

'Jagten' er den film der har fået højest 'ratings' fra de internationale anmeldere, der bedømmer de konkurrerende filsm muligheder for at tage den store filmpris.

Ialt 3,9 point ud af 5 mulige har 'Jagten' fået. Med tyske Michael Hannekes film 'Amour'  på en bedømt til en 'andenplads' med kun 3.0 point.

Og begejstringen er til at tage at føle på.

På det internationale pressemøde tidligere i dag, klappede journalisterne både da Vinterberg og hans hold kom ind - og da de gik igen.

Så stemningen er høj i den danske trup.

Ifølge BTs oplysninger er der lagt planer for den helt store ’ballroom blitz’, både før og efter den vigtige verdenspremiere.

Først en fest på Nices berømte strandpromenade, kaldet reception,
Så selve film-festen i salen, og så et stort after-party, der starter umiddelbart efter filmens afslutning klokken cirka 0.30 søndag nat.

Med sig i Cannes har Thomas Vinterberg sin internationale danske stjerne Mads Mikkelsen, men også Danmarks film-diva Susse Wold, der optræder i en dansk film for første gang i 27 år.

- Det har været en stor fornøjelse, at arbejde med Susse Wold. Hun er også smuk uden make-up, siger Thomas Vinterberg til BT, om filmdivaen, der har en nøglerolle som pædagog, og er Mads Mikkelsens modstander i filmen.

- Hun er super professionel efter alle de år på teateret med sin mand (Bent Mejding), og hun gik til rollen med stor nysgerrighed og begejstring. Hun gik ofte rundt på settet, og talte om hvor anderledes det er at indspille i dag, og hvor meget der har forandret sig, siden hun sidst lavede en film for 27 år siden, fortæller Thomas Vinterberg.   Også Thomas Bo Larsen, Lars Ranthe, Anne Louise Hassing, den svenske stjerne Alexandra Rapaport, samt manusforfatter Tobias Lindholm, filmens to producere og festaben over dem alle, Zentropas direktør Peter Aalbæk er klar til trippel-fest søndag.