Den legendariske danske tegnefilm og serie 'Valhalla' skal filmatiseres med levende skuespillere.

Det er instruktør Fenar Ahmad, der senest har haft stor succes med den barske action-film 'Underverden', som har fået grønt lys til at kaste sig over den snart 40 år gamle danske tegneserie om de nordiske guder.

Instruktøren fortæller til filmmagasinet Ekko, at han for tiden er i gang med at skrive manuskript sammen med sin faste samarbejdspartner Adam August (Søn af Bille August, red.), og i næste måned skal der findes steder at optage.

Foto: Original filmplakat
Vis mere

»Forestil dig hvis 'Pans Labyrint', 'Brødrene Løvehjerte' og 'The Revenant' fik et barn sammen,« beskriver Fenar Ahmad sin vision til Ekko om 'Valhalla', der udkom første gang som tegneserie i 1979 og som i 1986 udkom som den dyreste danske tegnefilm nogensinde - en film der blev et kæmpe hit hos publikum og samme år solgte over en halv million biografbilletter.

»Jeg forstår ikke, at ingen har taget fat i den igen, og jeg turde ikke drømme ikke om at lave den før 'Underverden'. Men nu kan det lade sig gøre, så vi er i fuld gang med at levendegøre Quark, Odin, Thor, Loke og hele banden.«

Zulu Awards 2015. Årets danske navn, Sivas på den røde løber til Zulu Awards 2015 torsdag aften d. 26. marts 2015 i METRO i Sluseholmen i København. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015)
Zulu Awards 2015. Årets danske navn, Sivas på den røde løber til Zulu Awards 2015 torsdag aften d. 26. marts 2015 i METRO i Sluseholmen i København. (Foto: Erik Refner/Scanpix 2015) Foto: ERIK REFNER
Vis mere

Fenar Ahmad er for tiden i Japan og har ikke givet mange detaljer om filmen. Han afslører, at Roland Møller, der efter sin hovedrolle i krigsdramaet 'Under sandet' har fået hul igennem til Hollywood, skal spille tordenguden Thor, mens der ifølge Soundvenue er debut til musikproduceren Reza Forghani - der bedst er kendt som rapperen S!vas makker - i rollen som den frække jætteunge Quark.

BT forsøger at indhente flere detaljer om 'Valhalla'.

Fenar Ahmad, instruktøren bag filmen Ækte Vare, er igang med en ny film.
Fenar Ahmad, instruktøren bag filmen Ækte Vare, er igang med en ny film. Foto: David Leth Williams
Vis mere