Hvis manuskriptet er godt, er skuespiller Ulf Pilgaard frisk på at genopliverollen som den skumle kommissær Wörmer i ’Nattevagten 2’.

Vil Ole Bornedal gøre sig forhåbninger om at rejse kommissær Wörmer fra de døde,skalhistorien være velskrevet. Sådan lyder ’kravet’ fra rollens indehaver, Ulf Pilgaard.

Den 76-årige skuespiller spilledeen af dansk films største skurke, Peter Wörmer, i gyserhittet ’Nattevagten’ fra 1994. 23 år efter barsler filmens instruktør, Ole Bornedal,med en opfølger på succesen.

»Der skal være kød på historien, ellers bliver det uden mig, så gider jeg ikke. Men hvis historien holder, så er jeg frisk,« siger Ulf Pilgaard.

I går løftede Ole Bornedal i BT sløret for, at en opfølger til hans filmdebut ’Nattevagten’kan blive en realitet.

Instruktøren fortalte, at han med tiden var begyndt at undre sig over, hvad der ville være sket, hvis filmens to hovedpersoner, Martin (spillet af Nikolaj Coster-Waldau) og Kalinka (spillet af Sofie Gråbøl), havde fået en datter. Og hvorvidt kommissær Wörmer egentlig døde, da han blev skudt i slutningen af filmen.

Derfor begyndte Ole Bornedal at skrive på et nyt manuskript. Og han har alleredekontaktet det gamle hold med Ulf Pilgaard, Nikolaj Coster-Waldau, Sofie Gråbøl, Kim Bodnia og Lotte Andersen, som ifølge Bornedal har vist interesse for filmen.

Udviklede rollen sammen

Ulf Pilgaard bekræfter da også, at han har talt med Ole Bornedal, og at han er med på idéen – så længe manuskriptet er troværdigt.

Ulf Pilgaard fortæller, at figuren kommissær Wörmer i sin tid blev til i samarbejde mellem ham og Ole Bornedal.

»I det første udkast til filmen syntes jeg, at det var en postuleret figur, fordi der manglede noget i skildringen af kommissær Wörmer, som gjorde ham troværdig. Der manglede noget, som gjorde, at man ville tro på, at en politibetjent, der havde været i styrken i mange år, ville flippe fuldstændigt ud og slå mennesker ihjel,« siger Ulf Pilgaard.

»Det drøftede Ole og jeg meget sammen, og vi nåede frem til, at han i sin ungdom havde haft en episode, hvor han plejede omgang med lig i et job på retsmedicinsk afdeling. Han havde altså været nekrofil, men var blevet opdaget og afskediget. Det var nok til at give enkarakterbrist, som gjorde ham troværdig.«

Kommissær Wörmer er også en rolle, som Ulf Pilgaard er stolt af den dag i dag, sammen med resten af filmen, som ifølge skuespilleren var epokegørende. For det var første gang i danmarkshistorien, at det lykkedes at lave en velfungerendegyserfilm på dansk.

Og ligesom det første manuskripthåber Ulf Pilgaard, at manuskriptet til en eventuel opfølger ernoget særligt:

»Det er helt afgørende, at det er holdbart og troværdigt.«