Skuespilleren Lars Mikkelsen bruger stor teaterpris på at holde fri og at rejse til udlandet.

Skuespilleren Lars Mikkelsen står i øjeblikket på scenen i Grønnegårdsteatrets udendørsforestilling 'La Bete' i Odd Fellow Palæets Have frem til slutningen af august.

- Men bagefter har jeg tænkt mig at holde fri i et halvt år. Jeg fik jo alle de penge ( Reumert-prisen på 300.000 kr. red.), og jeg vil gerne lære tysk og fransk og komme ud at rejse, i første omgang til Tyskland og England, for at prøve at få lidt gang i at komme til udlandet og spille i film eller tv, siger Lars Mikkelsen.

Aktuel på tysk tv

Han bliver tv-aktuel i Tyskland til september, hvor den tyske tv-kanal ZDF skal vise TV2´-krimien 'Den, som dræber', Her har Lars Mikkelsen een af hovedrollerne som barsk politichef.

Han har tidligere indspillet en tysk tv-krimi ' Unter Anderen Umständen', og døren til nye jobmuligheder  for danske skuespillere kommer også til at stå åben, når der skal castes skuespillere den europæiske tv-krimiserie. som forfatterparret bag 'Livvagterne', Peter Thorsboe og Mai Brostrøm skriver på iøjeblikket, som er et samarbejde mellem ZDF og Danmarks Radio.

- Jeg betragter Tyskland som en reel mulighed for os at arbejde i, men det kunne også være interessant at prøve at arbejde i England, så derfor er det vigtigt for mig at lære sprog, siger Lars Mikkelsen.