I ‘Landmand søger kærlighed’ var der ingen af de tre sidste piger, der løb med Ruud Derks’ hjerte. Den populære landmand har til gengæld fundet kærligheden på egen hånd, men hvordan er det gået siden programmet for Emma, Carina og Katja?

Den første, som Ruud fravalgte var Katja, som han så mere som en ven eller en kæreste. De to snakker da også stadig sammen i dag. Og Katja er samtidig den af de tre skrottede piger, der er nået længst med kærligheden. Hun har nemlig fået en kæreste, som er 32 år og arbejder som slagter.

»Jeg mødte ham på nettet, hvor vi skrev lidt sammen. Jeg forventede egentlig ikke noget, men det er jo når man mindst forventer det, at det sker, fortæller Katja til TV 2 og fortsætter:

» Vi klikkede bare rigtig godt sammen, og så har vi bare holdt sammen siden. Jeg tror sgu, at han er den eneste ene. Der er bare mange ting, hvor det føles rigtigt.«

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Ruuds kæreste nægter at se programmet

Carina har mødt en fyr

Carina blev fravalgt af Ruud på målstregen, og siden har hendes Facebook været rødglødende. Hun har ifølge tv2.dk modtaget 120 beskeder fra forskellige folk, og en af dem vækkede hendes interesse. En 24-årig maskinarbejder fra Herning skrev bare “Hej Carina”, og hun blev nysgerrig.

De to begyndte at skrive sammen, og de har efterfølgende set hinanden nogle gange. Men Carina vil endnu ikke kalde ham for sin kæreste.

»Vi skal lige mærke efter, om det er noget. Men han er super sød«, siger hun til TV 2.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Ruud har droppet Emma og fundet ny kæreste

Stadig single

I programmet endte Ruud med at vælge Emma, men efter to uger besluttede de sig for at skilles. De var simpelthen for forskellige og passede alligevel ikke sammen. Emma er stadig ved at sunde sig ovenpå oplevelsen, så hun er heller ikke nået helt så langt i kærlighedsjagten som de to andre piger, men hun har ikke mistet modet.

»Jeg er slet ikke blevet afskræmt fra kærligheden. Jeg er sikker på, at den rigtige er derude et sted«, siger hun til TV 2.

Af de fem landmænd i denne sæson endte det kun med at være Michael, der fandt kærligheden i progammet. Men både Ruud, Jens og Claus har efterfølgende fundet hver deres kæreste, så Dennis er den eneste af landmændene, som stadig er ledig på markedet.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-Michael har fundet kærligheden: Nu skal vi have børn

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindelig bragt på Realityportalen