'Annette Heick har efterhånden udviklet sig til en slags parodi på en DR-identitet, hvor man som selvbevidst medieinstitution elsker at kokettere med sit eget ironiske overskud.'

Sådan skriver Sørine Gotfredsen i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Sørine Gotfredsen er sognepræst, debattør og journatlist. Hun har deltaget i flere tv-programmer blandt andet 'Smagsdommerne'.

Kritikken bliver rettet mod Annette Heick efter lørdagens Melodi Gran Prix i Herning.

Her var den tidligere Melodi Grand Prix-deltager Annette Heick vært til showet sammen med sidste års finalist Johannes Nymark.

Sørine Gotfredsen kritiserer især værtene for at have et 'hø hø-humør'.

Bylinefoto: Sørine Gotfredsen
Bylinefoto: Sørine Gotfredsen Foto: Niels Ahlmann Olesen
Vis mere

'Indholdet denne aften fremstod imidlertid som noget, der var blevet udtænkt på en formiddag i DR-Byens kantine. Man havde besluttet (igen!) at spille på, at vi her i landet er små og underdanige og så gerne vil imponere det store Europa,' skriver hun og fortsætter med at lange ud efter Annette Heick:

'Annette Heick stod for en lille reklamefilm, der skulle markedsføre Danmark med billeder af nuttede dyr, store bryster og sentimentale øjeblikke.'

Til sidst i debatindlægget får showet i helheden også hug fra kendispræsten. Hun mener, at DR bør retænke det, og sangene burde synges på dansk.

'Det er bestemt fint, men det er på høje tid, at der hentes nye kræfter ind, der ikke blot reproducerer DR’s sædvanlige bøvede selvironi.'