Hvidsten gruppen’ kunne godt have været en god film. Baseret som den er på den sande historie om én af besættelsestidens mest berømte modstandsgrupper.
Her er basis for en film, som i de rigtiges hænder kunne spille både på de store følelser, det intense drama og dét afgørende spørgsmål: ’hvad skal der til, før helt almindelige mennesker tager kampen mod uretten og for friheden op?’Desværre er filmen jævnt kedelig og sært uvedkommende. Primært fordi den er tungere i bagpartiet end en elefant med presserende forstoppelse.
Både instruktion,skuespil-præstationer, dramaturgi og kulisser i ’Hvidsten gruppen’ hører snarere hjemme i en gammel Morten Korch-filmatisering, end de gør i en ny ’storfilm’ om et nærmest mytologisk emne fra besættelsestiden.
Begyndende bevidsløshed
Filmen handler om kromanden Marius Fiil fra Hvidsten Kro og de personer omkring ham, som i 1943 går ind i modstandsarbejdet. Et arbejde, som går ud på at modtage og skjule våben, sprængstof og ammunition nedkastet fra engelske fly, indtil de involverede året efter bliver arresteret af tyskerne og stillet for retten.
Som indledningsvis nævnt: det kunne der godt være kommet en rigtig god film ud af. Og da ikke mindst noget af et drama, i og med at disse begivenheder naturligvis har haft en betragtelig følelsesmæssig indvirkning på såvel medlemmerne af Hvidstengruppen som deres familier.
I stedet virker skuespillerne i ’Hvidsten gruppen’ i perioder uengagerede på grænsen af begyndende bevidstløshed.
