Hvis man spørger Kate Hudson, datter af Hollywoodstjernen Goldie Hawn med den rodede blonde manke og trutmunden, hvem der er hendes far, falder svaret prompte: Kurt Russel.

Men i virkeligheden er hendes far, den tidligere tv-skuespiller Bill Hudson. Det har Kate og hendes fire år ældre bror, Oliver, bare ikke mærket meget til.

Kærligheden mellem Goldie Hawn og Bill Hudson var nemlig ikke af den langtidsholdbare slags. Derfor gik de fra hinanden blot 18 måneder efter Kate Hudson var blevet født. Det var tilbage i 1980. Et par år efter mødte Goldie Hawn den mand, som Kate og Oliver Hudson siden har betragtet som deres far, nemlig skuespilleren Kurt Russel.

For under de to søskendes opvækst i Colorado var Bill Hudson bare et tåget billede for sine to ældste børn, mens det var Kurt Russel og Goldie Hawn, der tog det lange seje træk med at være forældre full time.

» For min far falder jeg i ét med tapetet. Men det gør ikke noget. Jeg har en skøn papfar,«  har Kate Hudson blandt andet udtalt til Vanity Fair tilbage i 2000.

I samme magasin lagde 'How too loose af guy in 10 days'-stjernen heller ikke skjul på, at hendes biologiske far har haft skuffet hende, da hun barn.

»Det er uanstændigt ikke at ønske sine børn tillykke på deres fødselsdag. Men min dejlige papfar har heldigvis altid holdt min fødselsdag, » lød det fra en tydeligt skuffet Kate Hudson, der senere har sat trumf på med dette citat om sin far kontra stedfar:

»Kurt er min far. Bill var der aldrig for os. Jeg hader ham ikke for det, men tænker kun: Hvad var det ved mig, han ikke ville lære at kende?«

Tydeligere kan det vist ikke siges. Alligevel understregede Kate Hudson endnu engang den 21. juni, som er den amerikanske Fathers Day, hvor meget Kurt Russel betyder for hende i modsætning til hendes biologiske far.

På sin Instagram profil postede Kate Hudson nemlig et portræt af sig selv og Kurt Russel. Og skulle man være det mindste i tvivl om, hvor nært et forhold de to har, fortæller Kate Hudsons ledsagende tekst til billedet alt:

"Thank you Happy Fathers day I love you to the moon and back"...