(4/6)

Kaster med heste

Filmanmeldelse: ’Abraham Lincoln: Vampire Hunter’

Bare titlen får én til at tænke: Åh nej, ikke flere af den slags sammensmeltnings-film a la sidste års ’Cowboys & Aliens’. Men hvor er det dejligt at blive positivt overrasket, for filmen er faktisk rigtig god underholdning, hvor 3D bliver udnyttet maksimalt.

Slaget ved Gettysburg
Fede kampscener og utrolige jagtscener mellem galoperende vilde heste, hvor der endda kastes med heste, og ikke mindst slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig, som vil få enhver patriotisk amerikaner til at dåne.

Vi møder Abraham som ni-årig i 1818, da moderen Nancy er syg (af et vampyrbid) og dør. Abraham fyldes af hævntørst og møder vampyr-eksperten Henry, som oplærer Abe i kampteknikker og psykisk overlevelse: ’Knyt dig ikke - lev alene og slå vampyrer ihjel’-agtigt.

Abe flytter alene til Springfield for at læse jura, og får et job hos en købmand, hvor han møder sin kommende kone Mary. Og så følger vi Lincolns vilde jagt på vampyren Jack Barts, som slog moderen ihjel.

Historiens vingesus
Alt i filmen er historisk korrekt – minus vampyr-delen selvsagt. Lincolns ønske om at ophæve slaveriet opstår, da hans mor sagde: ’Indtil alle er frie, er vi alle slaver’ og de berømte Lincoln-taler snydes vi heller ikke for (Of the people, by the people, for the people). Filmen slutter selvfølgelig også med, at Abe Lincoln køre i hestevogn fra Det Hvide Hus i 1865 - på vej i teatret. Man rammes lige i ansigtet af historiens vingesus – det hele endda i 3D.

Så ’Kaster med heste’, er rigtig, rigtig god underholdning.

4 Stjerner
USA, 2012.
Instruktør: Timur Bekmambetov.
Premiere over hele landet.

Se trailer her

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her