KØB PLUS!

Kan han gøre det igen? Mads på ny prisjagt

Året 2012 har i forvejen været et af de helt store for den danske filmstjerne Mads Mikkelsen. Men inden det rinder ud, kan 46-årige Mads Mikkelsen nå at sætte endnu en krone på sit værk.

Han er nemlig netop blevet nomineret til prisen som bedste skuespiller ved årets European Film Awards, som finder sted 1. december på Malta.

Det er Thomas Vinterbergs film ’Jagten’, der igen har kastet rampelyset over Mads Mikkelsen. Samme rolle som tidligere i år sikrede ham en Palme for bedste skuespiller ved den prestigefyldte filmfestival i Cannes.

Der er ingen tvivl om, at rollen som en 40-årig fraskilte familiefar, der pludselig anklages for en forbrydelse han ikke har begået og pludselig befinder sig midt i en heksejagt, er gjort af den slags stof, priser gerne uddeles efter. Men det er i sidste ende Mads Mikkelsens store talent, der sikrer sejren.

Det er kun et år siden, Mads Mikkelsen sidst blev hyldet af European Film Awards. Den gang fik han overrakt æresprisen, en Lifetime Achievement Award, for sit virke i europæisk film. Og nu kan 'Jagten' sikre ham endnu en pris.

Filmens instruktør Thomas Vinterberg er iøvrigt ligeledes nomineret til en pris som bedste instruktør, ligesom 'Jagten' er en af de film europæiske titler, der kan blive kåret som årets film.

Trods den internationale hæder får 'Jagten' først dansk premiere i starten af januar 2013.

Læs også: