Et ægteskab, der forliste nærmest inden det rigtigt var kommet i gang, er nu historie. Frank Eriksen, der i tv-programmet 'Gift ved første blik' blev parret med Pia Lauersen, skulle nemlig ikke vente længe på at finde kærligheden igen.

DR-succesen handler om par, der er sat sammen af eksperter og bliver gift - uden at kende hinanden. Overfor bt.dk bekræfter han, at han har mødt en kvinde og at hun er 12 år yngre end ham selv.

- Det er fantastisk, siger Frank Eriksen om sit nye forhold.

Indtil videre vil Frank Eriksen dog godt have lidt fred til at pleje det nye forhold, efter at have været i vælten i næsten uhørt grad med avisforsider om hans fejlslagne ægteskab med 50-årige Pia Lauersen. Derfor vil han ikke fortælle mere om den nye kærlighed, som han dog kalder en 'fantastisk nyhed'.

Læs også:

Frank Eriksen og Pia Lauersen nåede kun at være med i det populære tv-program i kort tid. Allerede på bryllupsdagen var det tydeligt, at Frank og Pia overhovedet ikke kunne sammen. Frank forcerede kærligheden, og det fik Pia til at trække sig længere og længere væk fra Frank.

Problemerne kulminerede på deres bryllupsrejse, hvor de valgte at sove på hver deres værelse. Da de kom hjem til Danmark igen var det meningen, at de skulle bo sammen, men i stedet for at fortsætte med programmet valgte de at blive skilt og trække sig fra programmet. På det tidspunkt havde de blot været med i eksperimentet i en uge.

Læs også:

Selvom Frank og Pias ægteskab blev kort, og måske ikke viste de to deltagere fra deres bedste side, har det tilsyneladende ikke været noget problem for Frank at finde en kæreste.

Allerede i sidste uge fortalte han til bt.dk, at der var masser af kvinder, der kontaktede ham efter at have set programmet. Om det er ad den vej, Frank har fundet kærligheden, må vi alle vente med at få svar på.