Oscar-prisen for Bedste Udenlandske Film gik til Michael Hanekes 'Amour'

Som mange Oscar-eksperter havde forventet blev det den østrigske instruktør Michael Haneke der modtog Oscar-prisen for bedste Udenlandske film, der blev præsenteret til ham af skuespilleren Jessica Chastain. Dermed fik den danske film En Kongelig Affære af Nikolaj Arcel ikke prisen.

De fem film i kategorien var udover 'Amour' Kon-Tiki (Norge), No (Chile), en Kongelig Affære og War Witch (Canada). 'Amour' handler om et ældre ægtepar, der rammes af sygdom og død, og modtog sidste år Cannes-festivalens Gyldne Palme.

'Amour' er også nomineret i kategorien "Bedste Film", "Bedste manuskript" og "Bedste kvindelige skuespiller".