Ingen Oscar til Arcel

Læs alt om nattens Oscar-fest

Det blev ikke til en Oscar til danske Nikolaj Arcel for ‘En Kongelig Affære’. Til gengæld hev vores svenske nabo Malik Bendjelloul en statuette hjem for den rørende dokumentar ‘Searching for Sugar Man’ på en aften, hvor Hollywood-veteranen Steven Spielberg også måtte gå relativt tomhændet hjem.

Det blev en aften i Los Angeles, hvor takketaler og præsentationer gik hånd i hånd med legendariske toner fra bl.a. The Godfather, Rocky og Star Trek. Musikken var i højsæde, og i Dolby Theatre fik den for fuld udblæsning fra start til slut, guidet igennem af Seth Macfarlane, der også gik på scenen som bamsen ‘Ted’ fra filmen af samme navn.

LÆS OGSÅ: Oscar-vært sang om stjernernes bryster

Mange af de store Hollywood-stjerner kom på scenen og fik både sunget og danset, bl.a. Hugh Jackman, Anne Hathaway og Russel Crowe, der gav et nummer fra ‘Les Misérables’, og så blev der naturligvis også plads til en lang hyldest til James Bond, der i år fejrer 50 års-jubilæum.

LÆS OGSÅ : Se stjernernes smukke... og mindre smukke Oscar-kjoler

LÆS OGSÅ: Det gjorde hun bare ikke... Her kikser stjernerne på den røde løber

Ikke overraskende blev det østrigske Michael Haneke, der vandt kategorien ‘udenlandske film’ med filmen ‘Amour’ foran det danske Oscar-håb ‘En Kongelig Affære’ af Nikolaj Arcel.

Lidt overraskende blev det Ang Lee, der løb med prisen for bedste instruktør foran Steven Spielberg for flimen 'Life og Pi', og Spielberg måtte også se sig slået i kategorien for bedste film, der direkte fra Det Hvide Hus og Michelle Obama blev givet til Ben Afflecks 'Argo'.

Læs også:

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08