Tre gange har tv-værten Thomas Mygind oplevet, at tyve er trængt ind på hans private enemærker. Han kender på sin krop, hvad tusindvis af danskere, der har haft indbrud, gennemlever af angst og utryghed.
»Det værste var utrygheden, der fulgte efter. Men gudskelov vi ikke vågnede. Det værste tyve ved, er at blive set,« fortæller Thomas Mygind, der er vært på en ny programserie, hvor fem familier får besøg af tyve.
Læs også:
»Det fylder meget i ens sind. Det føles som et overgreb og en krænkelse, og man bliver enormt utryg. Mens jeg boede i England, var jeg ude for, at der var indbrud i underetagen af mit hus, mens min kæreste og jeg lå og sov på førstesalen. Tyven havde fået skubbet et vindue op, og ribbet underetagen for alt, der kunne flyttes. Det var virkelig et chok, for vi havde intet hørt, og det var måske meget godt. For tyve vil gøre alt for ikke at blive set og genkendt, « siger Mygind.
»I tiden efter sov jeg vanvittig dårligt, og lå hele tiden og lyttede. Jeg var også fuldstændig panisk med at sikre mig, at alt var lukket og låst af frygt for, at de skulle komme igen,« siger tv-værten, der står i spidsen for Kanal 5´s ny programserie ”Det store indbrudseksperiment”.
Læs også:
Her har fem familier frivilligt meldt sig til at få indbrud af en professionel tyv, og bagefter få gode råd til at sikre sig mod indbrud. Efter nogle uger kommer tyven igen, men hvem af de fem familier, der får besøg af ham igen, er der ingen af dem, der ved.
»Danmark er et af de lande i Europa, der har allerflest indbrud pr. indbygger. Jeg har siden haft besøg i vores hus ved Silkeborg, efter at vi lige havde købt det. Tyven brød ind gennem et tagvindue på førstesalen. Men der var kun fjernet kontanter. Reginas og min bærbare computer var ikke rørt. Vi havde en rottweiler på det tidspunkt, men hunden kunne ikke komme op af vindeltrappen til førstesalen. Tyven har ikke turdet bevæge ned i huset, og hunden har været så rasende efter at komme efter ham, at vores kattelem lå midt ude på græsplænen, da vi kom hjem.«
Læs også:
»Politiet noterede min henvendelse. Men som de sagde: »Vi kan ikke sende en patruljevogn. Der er country-festival i Lunden!«
Mange tror, at når de har hund, er de på den sikre side, men mange hunde er til at tale med, når først tyven er kommet ind, og hunde har også en værdi. Som den tidligere tyv, der nu arbejder med rådgivning om tyverisikring, siger: Det skal være store hunde for at holde os væk”.
Men hvis tyven vil ind, så kommer de ind, og de er højst 8-10 minutter om at rydde et hjem for værdier. Alle tror, vi gemmer værdier på steder, hvor ingen kan finde det. Men tyven ved alt. Vi gemmer nemlig stort set alle sammen værdier de samme steder.
Der er tre ting, de går efter, når de udvælger sig et hus: Der skal være noget at stjæle. De skal kunne komme hurtigt derfra, og de skal komme uset derfra. Høje hække er altså ingen god ide.
Det første en tyv gør, er at skaffe sig to udgange, finder en taske , der placeres midt i huset, og begynder at ribbe huset. Et af stederne, vi filmer og viser familien, tog de barnevognen til at fragte varerne væk i. Det er virkelig en krænkelse.
Mange tyve tager på researchturen, inden de bryder ind for at danne sig et overblik over, om det kan betale sig. Der findes ”tyvelister”, som bagmændene udleverer med adresser på steder, hvor de har set, der er dyre møbler og lamper fra boligannoncer.
»Skilte med DNA-mærkning og nabohjælp har stor betydning og får tyvene til at gå en lang bue udenom,« siger Thomas Mygind og giver dette gode råd, hvis man opdager en tyv i sit hjem: Tænd lys eller råb højt, men lad være med at konfrontere tyven. De vil undgå alt for at undgå genkendelse. Alt er kun materielle ting, så hold hovedet koldt.
Kanal 5 ”Det store indbrudseksperiment” onsdag kl. 22.10 efter landskampen
