Er der nogen, der kan vurdere, om den danske prisvinder Susanne Bier bør instruere en Bond-film, må det være Pierce Brosnan. Selvfølgelig skal hun det, mener han

Tv-serieaktuelle Pierce Brosnan kan varmt anbefale danske Susanne Bier til instruktørstolen af en James Bond-film. Den tidligere Bond-skuespiller mener, hun ville være perfekt.

Pierce Brosnan har spillet James Bond i fire Agent 007-film, og han medvirkede i Susanne Biers ’Den skaldede frisør’ fra 2012. Han har dermed et godt grundlag for at bedømme den danske instruktørs kvalifikationer i forhold til rygterne om, at hun måske er i betragtning til at sidde i instruktørstolen til en Bond-film. BT møder ham under et interview i Los Angeles i anledning af den nye amerikanske tv-serie ’The Son’, hvor han spiller hovedrollen.

»Hun ville være helt perfekt,« siger Pierce Brosnan bestemt. »Susanne er en genial instruktør og hun ville være et fantastisk valg. Et fantastisk og dynamisk valg – et sexet valg!«

Pierce Brosnan har tidligere udtalt – i forbindelse med ’Den skaldede frisør’ – at Susanne Bier er en meget forførerisk instruktør, men at hun også kan være en kende irriterende, fordi hun er kommanderende, krævende og stædig. Men han har først og fremmest ros til den danske instruktør.

Forelsket i Dyrholm

»De ville være meget heldige, hvis de kunne få fat på hende,« siger Pierce Brosnan om Bond-producerne Barbara Broccoli og Michael G. Wilson, der senest har haft den 51-årige britiske instruktør Sam Mendes til at instruere ’Skyfall’ (2012) og ’Spectre’ (2015) med Daniel Craig i rollen som James Bond.

I ’Den skaldede frisør’ spillede Pierce Brosnan forretningsmanden Philip, der falder for den kræftramte Ida under et bryllup i Italien. Det var en rørende romantisk komedie, hvor han spillede over for danske Trine Dyrholm og blev instrueret af Susanne Bier. Det var en god oplevelse for den irsk-fødte skuespiller.

»Hun har en særdeles stærk fornemmelse for både fortælling og karakterer, og hun har en særdeles høj grad af sensualitet både som kvinde, instruktør og kunstner.«

Pierce Brosnan befandt sig til Golden Globe-prisuddelingen som såkaldt ’presenter’, hvor Susanne Biers ’Natportieren’ fik tre priser for skuespillerpræstationerne i serien.



Det er nu 14 år siden, Pierce Bros-nan medvirkede i sin fjerde og sidste James Bond, ’Die Another Day’, hvorefter Daniel Craig tog over. Pierce Brosnan afløste Timothy Dalton med ’Goldeneye’ i 1995, og medvirkede derefter i ’Tomorrow Never Dies’ (1997), ’The World is Not Enough’ (1999) og ’Die Another Day’ (2002).

Pierce Brosnan har længe været på udkig efter en tv-serie at sætte tænderne i.

»Jeg vil gerne være en del af det nye tv-landskab og det ’gyldne skind’, som det har fået status som, for der laves så mange stimulerende og forfriskende historier på tv,« siger Pierce Brosnan.

​En familiesaga i Texas

»Det er også meget skamløst – selv jeg kan blive chokeret over sprog og sex på tv. Der lægges ikke fingre imellem.«

’The Son’ er baseret på Philipp Meyers roman fra 2013 og er en familiesaga, der foregår i Texas i det 19. århundrede og begyndelsen af det 20. Pierce Brosnan spiller patriarken Eli McCullough, der som ung dreng blev kidnappet og mishandlet af indianere.



»Jeg læste hele manuskriptet og vidste med det samme, at jeg ville medvirke,« siger Pierce Brosnan om at spille en barsk cowboy.

»Kort efter sad jeg på en hest i Austin, Texas.«

Bond-favoritterne

Instruktøren Sam Mendes takker af som instruktør af James Bond-filmene. Det har engelske Radio Times skrevet.

Den næste James Bond-film er den 25. i rækken, og Bier vil i så fald blive den første kvindelige instruktør.



Beslutningen hviler hos Barbara Broccoli, der er producer på 007-filmene. Susanne Biers ’opfindelse’ til ’Natportieren’, Tom Hiddleston, spås en stor chance for at blive den næste Bond.
Andre skuespillere, der er blevet nævnt som kandidater til Bond-rollen, er blandt andet Damian Lewis og Idris Elba.

Af andre kandidater til instruktørstolen er blandt andet Danny Boyle og Christopher Nolan blevet nævnt.

Skuespiller Tom Hiddleston

Skuespiller Tom Hiddleston.
Skuespiller Tom Hiddleston.
Vis mere

Skuespiller Damian Lewis

Skuespiller Damian Lewis.
Skuespiller Damian Lewis.
Vis mere

Skuespiller Damian Lewis

Skuespiller Damian Lewis
Skuespiller Damian Lewis Foto: .
Vis mere

Instruktør Danny Boyle

Instruktør Danny Boyle.
Instruktør Danny Boyle.
Vis mere

Instruktør Christopher Nolan

Instruktør Christopher Nolan.
Instruktør Christopher Nolan.
Vis mere