De står til rådighed for tv-kameraerne 24 timer i døgnet. Alligevel får deltagere i reality-konkurrencer ikke noget for at være med i udsendelser som »Paradise Hotel« og »Robinson Ekspeditionen«. »Slavelignende forhold,«  mener TV-anmelder.

»Er du til luksus, fest og farver, og drømmer du om at komme på TV? Så er det måske dig, der skal give den gas på Paradise Hotel til efteråret! Du skal være klar til at tage af sted på dit livs rejse fyldt med luksus, drama, intriger, fest, kærlighed og en masse fede oplevelser. Er du single og mellem 18 og 32 år, og har du lyst til at checke ind på vores luksuriøse hotel, så send os en mail.«

Læs også:

Sådan lyder opfordringen, som i øjeblikket kan læses på TV3s hjemmeside. TV-kanalen søger nye deltagere til næste års kapitel af den sejlivede reality-konkurrence »Paradise Hotel«, hvor unge mennesker skal danne par og alliancer for åben skærm under fire ugers alkoholvædet ophold i den mexicanske sol. Annoncen lover måske nok masser af fest, følelser og farver. Men ikke et ord om lønnen. Deltagerne får nemlig ikke noget honorar for deres medvirken i programmet, selv om de i princippet skal stå til rådighed for TV-optagelser døgnet rundt i en måned.

Det er for dårligt, mener Ditte Okman, der anmelder TV i Ekstra Bladet, og som også er vært på Radio 24Syv-programmet »Det, vi taler om«, hvor hun flere gange har beskæftiget sig med reality-deltageres arbejdsforhold:

»Det er mærkeligt, at lydmænd, lysmænd, kamerafolk, runnere og tilrettelæggere – alle andre omkring en produktion – skal have penge. Lige med undtagelse af de mennesker, der rent faktisk leverer underholdningsvaren. Jeg forstår godt, der kan være en pengepræmie forbundet med formater som »Robinson Ekspeditionen« eller »Paradise Hotel«. Men sådan som man laver reality-TV i dag, så er det for det første instrueret virkelighed. Dernæst er det virkeligt hårdt arbejde.«

I Frankrig er det arbejde

Mens deltagere i en lang række reality-programmer i Danmark stort set ikke får penge for deres arbejde, er situationen en anden i f.eks. Frankrig, hvor arbejdsmarkedet er reguleret anderledes end i Danmark. Her har man nemlig rettens ord for, i en dom fra 2011, at reality-deltagere skal have et honorar for deres indsats. »Du kan ikke få folk til at arbejde 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Det er slaveri, selv i et land hvor lovene er mere liberale,« udtalte advokaten Jérémie Assous til den britiske avis The Guardian i forbindelse med den retssag, han førte for en lang række reality-deltagere.

Den franske overvejelse bag dommen kan Anne Jerslev godt forstå. Hun er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet og har blandt andet skrevet bogen »Reality TV«.

»Det er et arbejde,« mener hun og refererer til den udvikling, genren reality-konkurrencer eller »reality game shows«, som hun kalder dem, har gennemgået de eneste 15-20 år:

»Det moment af uforudsigelighed, som oprindelig lå i reality game shows, er blevet mindre og mindre uforudsigeligt og mere og mere tilrettelagt,« forklarer hun. »Den form for kedsomhed, som f.eks. første sæson af »Big Brother« på samme tid handlede om og udstrålede, kan reality-programmer i dag ikke tillade sig at sætte i scene. Fascinationen af at kigge på virkelige mennesker, der bare er sig selv, selv om de måske nok var sat i en kunstig hverdag, er afløst af en højere grad af underholdning, dramatisering og melodramatisering.« Det er en udvikling, som formodentlig blandt andet er sket, fordi det giver tilrettelæggerne meget mere kontrol med, hvad der sker i programmet, mener hun.

Det er ingen ferie

»Der kan i høj grad foreligge retningslinjer for, hvad de medvirkende skal gøre. Deltagerne i »Paradise Hotel« får blandt andet at vide, at de ikke skal på ferie, de skal lave TV, så der kræves action af dem,« siger hun.

Kenneth Kristensen fra TV3 synes overhovedet ikke, det er relevant at diskutere, om deltagere i reality-konkurrencer skal have løn.

»Vi beder folk om at melde sig til vores programmer via for eksempel TV3.dk eller castingbureauer. Og de melder sig for den oplevelse, det er – og for at prøve at vinde pengene. De står i kø for at deltage i de to programmer. Reality har været en del af danskernes TV-vaner siden, »Robinson Ekspeditionen« begyndte i 1998, og alle de, der melder sig, er i dag 100 procent bevidste om, hvad det betyder at melde sig – og de ved, det ikke involverer hverken løn eller ansættelse,« siger TV3s programdirektør.

At så mange unge mennesker søger om at komme med i reality-programmer er en anden afgørende faktor for den manglende betaling, mener Anne Jerslev. Problemet for deltagerne i programmerne er, at de har meget lidt skyts, de kan bruge over for tilrettelæggerne, som siger, at de bare skal være glade for at være med. »De har ingen våben, de kan bruge, for tilrettelæggerne kan bare sige: »Okay, der er nok en anden, der er lige så god som dig,« siger hun.

At reality-deltagere ikke bliver betalt for deres indsats, har Ditte Okman ingen forståelse for:

»For ordentlighedens skyld er det da underligt, at folk ikke får et dags- eller ugehonorar. Jeg fik engang tilsendt en kontrakt på en deltager i programmet »Et ton cash« (reality-konkurrence på TV3, red.). Hun havde fået tilbudt 5.000 kr. for en uges TV-optagelser. Det syntes hun måske ikke var vildt meget, men hun var tilbøjelig til at sige ja, fordi hun gerne ville være med i programmet. I kontrakten stod der til gengæld, at hun skulle være til rådighed 24 timer i døgnet, og hvis hun blev smidt ud allerede efter en uge, skulle hun efterfølgende også stå til rådighed, for det kunne være, de fik lyst til at kaste hende ind i programmet igen, afhængigt af hvordan det udviklede sig. Men det værste, der står i kontrakterne er, at deltagerne ikke må arbejde for andre end f.eks. TV3 i eksempelvis 12 måneder. De bliver bundet i noget, der minder om en slavekontrakt,« mener Ditte Okman.

Vi beskytter dem

Tidligere har bl.a. også dagbladet BT kunnet afsløre ordlyden af de kontrakter, reality-deltagere skriver under på forud for deres afrejse. De skal blandt andet stå til rådighed for TV3 i forbindelse med PR for programmerne uden betaling og må i en længere periode ikke tjene penge på deres indsats uden at konsultere TV-kanalen.

På spørgsmålet om, hvorvidt TV3 ikke forhindrer reality-deltagerne i at tjene penge på deres indsats, selv efter at de er kommet tilbage fra optagelserne, siger Kenneth Kristensen, at de detaljerede kontrakter er til for at skærme deltagerne.

»Via deltagerkontrakter sikrer vi, at vi kan rådgive deltagerne bedst muligt. Fra de tidlige år i reality er der utallige eksempler på, at deltagere sagde ja til det ene og andet fra alle mulige mennesker og medier. Med triste resultater til følge. Nu sikrer vi os mulighed for en langt bedre rådgivning af deltagerne. Det er også værd at fremhæve, at en del deltagere har brugt deres deltagelse til efterfølgende at tjene penge på deres status som kendt reality-deltager – dét siger vi sjældent nej til. Via kontrakterne ved vi nu altid, hvad deltagere tilbydes, og derfor kan vi bedst muligt rådgive dem,« siger han.

En ny Gustav

Men kontrakterne skal også beskytte TV3s investering, siger programdirektøren.

»Vi har også set mange eksempler på, at så snart en deltager er med i et TV3-program, står vores konkurrenter klar til at tilbyde dem deltagelse i deres programmer og udnytte den kendisstatus, der er opbygget i vores regi. Så ja – vi sikrer også, at vi kan tillade os at sige nej til deres deltagelse i konkurrerende TV-stationers programmer i en periode efter deres deltagelse på TV3; » siger han og sigter bl.a til, at TV3s meget populære deltager i »Robinson«, Jens Romundstad (»Biker-Jens«) i reality-TVets barndom blev hentet ind af TV-Danmark som vært – med succes.

»Historien om, at kontrakterne er til for at beskytte deltagerne, kan de godt glemme,« mener Ditte Okman. »Hvis de havde det for øje, hyrede de en advokat, der rådgav deltagerne uafhængigt. Det handler selvfølgelig om, at hvis der lige pludselig udklækkes en ny Gustav, vil produktionsselskaberne og TV-kanalerne have førsteret,« siger hun og henviser til reality-stjernen Gustav Salinas, som har skabt sig en levevej gennem en lang række reality-programmer. »Alting foregår i det hele taget for TV-kanalernes egen skyld,« mener hun. »Det håber jeg også, de unge mennesker, der gerne vil deltage i reality-programmer, snart forstår: De er laveste kaste. De leverer en vare for nul og niks. Det kunne være interessant at få en fagforening til at kigge på sådan en kontrakt: Hvad ville de sige til en kontrakt, der fik nogen til at arbejde gratis i 24 timer i døgnet og være bundet i 12 måneder?«

Kenneth Kristensen synes nu, at TV3 udviser stor fleksibilitet med hensyn til reality-deltageres mulighed for at tjene penge også uden for TV3-regi: »TV3 siger ikke per automatik nej til at lade deltagere være med i det ene og andet. Vi siger faktisk oftest ja for netop ikke at stå i vejen for en deltagers muligheder,« siger han.

»Paradise Hotel« fortsætter næste år. Sæson 2015 kan ses på TV3 Play. Også »Robinson Ekspeditionen« får et nyt kapitel til efteråret.