Kortene holdes tæt til kroppen i sidste omgang af ’Forbrydelsen’. Selv ikke skuespillerne ved, hvem morderen er

I aften er vicekriminalkommisær Sarah Lund tilbage på skærmen. Der er nu gået nogle år siden sidste omgang af Forbrydelsen.

Her var Lund nødt til at skyde sin assistent Strange, der viste sig at være en iskold morder, der havde begået en række bestialske mord for at dække over en grov krigsforbrydelse i Afghanistan.

Nu er Sarah Lund ved at falde til ro. Hun har fået sig et lille kolonihavehus, kan fejre 25 års jubilæum i politiet og har udsigt til et nyt, administrativt job i etaten, alt imens hun forsøger at genetablere kontakten til sønnen Mark.

Men så kommer meldingen om, at dele af et lig er fundet på en skrotplads i Københavns Sydhavn.

Og Sarah Lund må endnu en gang forlade festen for at kaste sig over opklaringen af et mystisk mord, der forgrener sig ind i de øverste lag af samfundet og griber forstyrrende ind i en hektisk valgkamp.

Handlingen i ’Forbrydelsen III’ er en dyb hemmelighed. Også for skuespillerne. Ingen har undervejs kunnet sætte navn på, hvem morderen er.

- Men det har jeg ikke gjort nogen af gangene, griner Sofie Gråbøl, der føler sig helt tryg i kulisserne til forhørsrummet, mellem fotografier af afhuggede arme.

Hun svigter sit barn

- Sarah Lund er fuldstændig kompromisløs. Det er derfor, man holder af hende, for hun har også mange uforsonlige træk: Hun svigter sit barn og dem, hun holder af, og sine kolleger. Men hun er tro mod sit fag, og derfor tilgiver man hende alt. Hver gang har hun betalt alt og samtidig investeret hele butikken, forklarer Sofie Gråbøl, der har levet med sin nørdede politikvinde i syv år.

- Vi spurgte os selv, om hun kan blive ved med at brænde sit liv i alle ender og kanter? Eller om man kunne forestille sig, at hun var nået til et punkt i sit liv, hvor hun ikke bare kunne lade sig opsluge af en ny sag og ikke længere orker at få skidt på hænderne, men længes efter at få et liv til at fungere, siger Sofie Gråbøl.