Martin Miehe-Renard har allerede skrevet første udkast til filmen.

I 2009 blev Stein Bagger idømt syv års ubetinget fængsel for bedrageri, dokumentfalsk og svindel for 831 millioner kroner. Da Bagger blev prøveløsladt for to år siden, manglede politiet stadig at finde 200 millioner kroner. Dem har DR siden ledt efter i dokumentarprogrammerne "Find Stein Baggers penge". Nu går instruktøren Martin Miehe-Renard baglæns.

LÆS OGSÅ: Her er den første kendis i årets Vild med dans

Han vil fortælle historien om, hvordan den nu 49-årige Bagger overhovedet kunne stable it-selskabet IT Factory på benene, og hvordan folk stod i kø for at investere i det, uden at der var et reelt produkt.

LÆS OGSÅ: "Blå Øjne"-Julie: Jeg er gravid

- Jeg har skrevet første udkast til manuskriptet færdigt. Det er en satirisk film. Den handler om, hvad det er for en kultur, vi har, der tillader, at den slags sker. At man enten lader sig bedrage eller nyder godt af det. Dansen om guldkalven, om du vil, siger Miehe-Renard, der indtil videre har fået 100.000 kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut i støtte. Arbejdstitlen er "Bagger - Ikke alt, der glimrer, er guld".

Artiklen er oprindeligt bragt hos herognu.dk