Filmatiseringen af den romantiske Disneytegnefilm 'Skønheden og Udyret' har netop haft premiere med den tidligere Harry Potter-skuespiller Emma Watson i hovedrollen.

Og mens Belle, som den kloge kvindelige hovedrolle hedder, tydeligvis er et menneske, er det måske lidt sværere at gennemskue, hvad den 'mandlige' hovedrolle Udyret egentlig er for et dyr.

Og mens nogle mener, at der er tale om en ren og skær fantasifigur, kan der faktisk være tale om en blanding mellem flere forskellige dyr.

Ifølge Huffington Post skulle animatoren bag figuren, Glen Keane, være blevet inspireret til Udyrets design efter en tur i den zoologiske have i London.

Det ledte til, at Udyret blev sammensat af manken fra en løve, hovedet fra en bøffel, en bjørnekrop og underbenene fra en ulv - øjnene skulle angiveligt være beholdt som menneskelige.

Men kaster man et blik rundt på de mange fansider og debattråde, ser buddene endnu mere detaljerede ud. På den ikke-kommercielle fanside Disney Online, som analyserer Disney-nyheder og er drevet af frivillige Disney-entusiaster, er Udyrets ansigt sammensat af intet mindre end fire dyr.

'Det endelige resultat blev ansigtet af en mandril, panden af en gorilla, skæg og snude af en bøffel, stødtænder af en orne,' skriver Disney Online i et indlæg på siden.

Ifølge mediet består Udyrets af en bjørn og benene af en ulv. Derudover skulle Udyrets nakkehår være inspireret af en såkaldt ibis - en fugl der kan have en lidt pjusket fjerdragt.

Her ses en fulg af racen Ibis, som angiveligt skulle have inspireret Glen Keane til at designe 'Udyrets' manke.
Her ses en fulg af racen Ibis, som angiveligt skulle have inspireret Glen Keane til at designe 'Udyrets' manke. Foto: Fireglo
Vis mere

Tegnefilmen 'Skønheden og Udyret' udkom i 1991 og fik stor succes. Senere er den blevet opført som musical rundt omkring i verden - også i Danmark, hvor musicalskuespilleren Maria Lucia havde hovedrollen som den skønne Belle.