Det er 20 år siden, at Per Damgaard Hansen spillede "Krumme", se om han har forandret sig.

I 1996 overtog den dengang 12-årige Per Damgaard Hansen rollen som drengen ”Krumme” i julekalenderen ”Krummernes Jul”, hvor han spillede sammen med både Line Kruse, Dick Kaysø, Karen-Lise Mynster og Lukas ”Graham” Forchhammer fra det oprindelige cast fra 1991, da den første film om familien Krumborg kom med Laus Høybye i hovedrollen.

LÆS OGSÅ: Husker du Blop fra "Min søsters børn"? Så hot er han i dag

I årene efter, blev det til flere roller for barneskuespilleren, som også var med i ”Brødrene Mortensens jul”, ”Sunes familie” og ”Kærlighed ved første hik”.

Selvom det er 17 år siden, han sidst var at finde på det store lærred, bliver han stadig genkendt.

Per Damgaard Hansen bliver stadig genkendt som "Krumme" (Foto: Peter Hauerbach)
Per Damgaard Hansen bliver stadig genkendt som "Krumme" (Foto: Peter Hauerbach)
Vis mere

LÆS OGSÅ: Husker du pigen fra 'Tre mand og en lille dame'? Så smuk er hun blevet

- Jeg oplever af og til at blive genkendt, men ikke så meget som førhen, fortæller den nu 32-årige Per Damgaard Hansen da HER&NU mødte ham forleden.

- Det var spændende på alle mulige måder at være børneskuespiller og så endte det faktisk med at blive en vej ind til det, jeg laver i dag, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Husker du Polles onde ånd? Det laver han i dag

Per Damgaard Hansen valgte nemlig filmens verden som sin leve vej. Efter gymnasiet læste han film- og medievidenskab og for tre år siden blev han færdig på filmskolen, hvor han blev uddannet filmproducer.

- Jeg har sammen med en anden startet firmaet ”Masterplan Pictures” op, og vi sidder lige nu og klipper vores første film sammen.

LÆS OGSÅ: MGP’s ”Shake Shake”-Nicolai: Her er han i dag

Rollen som ”Krumme” fra Thøger Birkelands populære bøger har udover Laus Høybye og Per Damgaard Hansen været spillet af Benjamin Rothenborg Vibe og senest af Victor Stoltenberg Nielsen i 2014 i ”Krummerne: Alt på spil”.

Artiklen er oprindeligt bragt hos herognu.dk