Som heltinden Tish i dette mørke fremtidsdrama for teenagere er Shailene Woodley faktisk lige så god som ’The Hunger Games’ Jennifer Lawrence. Men desværre mangler historien både dybde og vision.
Verden er angiveligt lagt øde efter en kæmpe fremtidig krig. Og bag nogle alvorligt udseende og tårnhøje elektriske hegn eksisterer et nyt samfund i den amerikanske storby Chicago – eller det, der er tilbage af Chicago.
I denne nye verden er indbyggerne delt op i fem forskellige fraktioner. Og når børnene bliver myndige, skal de ved en stor ceremoni vælge, hvilken fraktion de vil tilhøre resten af livet.
En opdelt verden
Vores heltinde Tish er dog divergent (afvigende). Hendes alsidige personlighed kan ikke holdes nede og begrænses til en enkelt fraktion. Og dét gør hende til en trussel mod den styrende klasse, der ledes af en iskold og usædvanligt ondskabsfuld Kate Winslet.
Da vores Tish samtidig opdager en sammensværgelse, der vil udslette alle divergents og tage magten over de andre fraktioner, erklærer hun sammen med sin udkårne macho-man ’Four’ krig mod magthaverne.
Lidt for forudsigeligt
Ligesom ’The Hunger Games’ og mange andre amerikanske ungdomsserier handler ’Divergent’ selvfølgelig i bund og grund om ungdommens kamp mod konformitet og ensrettethed. Og det er derfor ironisk, at historierne selv virker både ensrettede og forudsigelige.
Således flyder ’Divergent’ nærmest over af håbløse filmklichéer som den knudede muskelmand, den sensitive kvinde og den obligatoriske kærestescene, der begynder med følsom vask af hudafskrabninger på knoerne (efter ja, selvfølgelig, nævekamp).
Læg dertil en masse radiovenlig hitmusik, muskuløse maver og moderigtige tatoveringer, der af uforklarlige årsager stadig dyrkes i denne krigshærgede fremtid, og så har du endnu et teen-hit – mens vi venter på det næste afsnit af ’Hunger Games’.
