Den britiske skuespiller Eddie Redmayne har netop vundet én af de fineste Oscarpriser som 'Årets Bedste Mandlige Skuespiller'.

Her imponerede Redmayne både anmeldere og biografgænge over hele verden i sin rolle som videnskabsmanden Stephen Hawking, der langsomt forvandles fra vital ung mand til stærkt handicappet i rullestol.

Og forvandlingernes tid er tydeligvis ikke forbi for Eddie.

I sin næste film 'The Danish Girl' spiller den engelske filmstjerne således verdens første opererede transkvinde.

Historien, der er baseret på virkeligheden, handler om den danske mand Einar Wegener, der først står model for sin kunstnerkone - Iklædt kvindetøj.

Siden opdager Einar, at han er transseksuel - født i den forkerte krop. Og i Tyskland gennemgår han (som én af de første i verden) en række kønsskifteoperationer.

Det var først meningen, at Nicole Kidman skulle spille hovedrollen i 'The Danish Girl'. Men efter adskillige udsættelser, sprang hun fra.

Og i et nyt interview siger Eddie Redmayne:

»Jeg har ikke indspillet film siden 'Theory of Everything' (Oscarvinderen, red.). Og derfor er det skønt at komme på arbejde igen.