Ny dokumentarfilm følger den modige Kimberley Motley, som er forsvarsadvokat i Afghanistan. Det betyder, at hun kun ser sine børn 2-3 måneder om året.
Karrierekvinder på fuld fremmarch - men det er en balancegang at jonglere med familieliv og karriere på samme tid. Og det er sjældent, at kvinder ’fravælger’ familien og flytter til et andet land for at arbejde.
Kimberley Motley har forladt sin mand og tre børn i USA. Hun ser dem kun to til tre måneder om året, for til daglig bor hun i Afghanistan, hvor hun er eneste udenlandske advokat med licens til at procedere i de afghanske retssale.
»Det er ikke værd at dø nogen steder. Ikke når man har børn,« siger Kimberley Motley i dokumentaren, selvom hun nu i fem år har arbejdet som advokat i et af verdens brændpunkter.
Kimberley Motley er hovedperson i den nye dokumentarfilm, ’Motley’s Law’, som tirsdag aften havde premiere i Grand Teatret i København. Bag filmen står den danske instruktør Nicole Horanyi, som har fulgt Kimberley Motley med sit kamera i to år. Jobbet som forsvarsadvokat i Kabul, hvor hun forsøger at få retsssystemet til at fungere efter den nye forfatning og demokratiske love, er ikke for sarte sjæle. Penge og prestigefyldte menneskerettighedssager har drevet hende til at fortsætte arbejdet, selvom hun må sande, at trusler og Afghanistans tilstand gør det sværere og sværere for hende at blive ved.
Langt fra hendes hjem i USA - hvor hendes børn er.
Det hele begyndte egentlig som en måde at tjene gode penge på, men i dag er det i stedet blevet en hjertesag for 40-årige Kimberley Motley: »Jeg kom her for pengene. Det indrømmer jeg gerne. Men så udviklede det sig til noget helt andet,« siger hun.
'Motley's Law' har premiere i udvalgte biografer onsdag den 27. januar 2016.
Kimberley Motley, 40 år, forsvarsadvokat i Kabul, dokumentarens hovedperson:
Hvad er dine forventninger til filmen?
»Jeg ved ikke, hvad mine forventninger til filmen er. For at være ærlig så er det her ikke min film, det er Nicoles (Horanyi, instruktøren, red.), jeg er bare titlen. Jeg er den, jeg er, og sådan er det,« siger Kimberley Motley, som kommer direkte fra Kabul og derfor synes, der er koldt i Danmark.
Hvordan er det kun at se sine børn 2-3 måneder om året?
»Jeg føler ikke, jeg har forladt mine børn. Det er en anderledes måde at opdrage og være forældre på, men det er da hårdt ikke at være sammen med dem hver dag. Men mange tænker ikke over, at det her er business - det er ikke fordi, jeg har forladt dem for at blive globetrotter, det er familie-business. Det er det, der understøtter vores familie økonomisk. Vi er ikke den typiske familie, men den måde, vi lever på, er normalen for os. Mange forstår ikke den måde, vi har valgt at leve på, men det er jo heller ikke dem, der har valgt at leve sådan,« siger den bare 40-årige forsvarsadvokat, som er mor til tre børn i alderen 9, 14 og 19 år.
Hvordan er situationen i Afghanistan lige nu?
»Det er langt usikrere nu, desværre - men jeg er stadig meget optimistisk omkring situationen, og jeg hepper stadig på en positiv fremtid. Jeg arbejder stadig i Kabul, og jeg er egentlig ikke bange for hverken at bo eller arbejde i landet - det er bare mit arbejde.«
Kunne du finde på at flytte væk fra dine børn og kun se dem i 2-3 måneder om året? Og i så fald: Hvilken sag kunne få dig til at flytte?
Suzanne Bjerrehuus, 67 år, foredragsholder og forfatter:
»Nej, jeg kunne ikke drømme om at forlade mine børn. Men hvis mit fædreland virkelig var i fare, f.eks. hvis der skete en total islamisering, så ville jeg kæmpe - for jeg elsker mit land. Så det skal være sådan en sag, men ikke for en karriere. Jeg var væk i 14 dage i USA, da Oliver var lille. Og det betragtede man virkelig som det værste dengang - det værste, en mor nogensinde kunne gøre over for sit barn, og jeg er så sur over, at hans far stadig bebrejder mig for det. Det var nærmest som, at jeg forlod Oliver. Jeg elsker mine børn, og jeg kunne ikke tage væk fra dem - ikke engang mine børnebørn, men jeg synes, det er virkelig godt, at der er nogle kvinder, der kæmper. Det har jeg totalt respekt for.«
Johanne Schmidt-Nielsen, 31 år, politiker, Enhedslisten:
»Det er altid fascinerende, når mennesker giver alt, hvad de har, og virkelig brænder for det, de gør. Og det er det, jeg forventer at se. Jeg har ikke selv nogen børn, men jeg tror, der er mange sager, der kunne få mig til at flytte.«
Simi Jan, 36 år, journalist og korrespondent for TV2:
»Jeg flytter selv til Istanbul i næste uge, og jeg tror, det handler om at have en forstående familie. Ikke mindst en forstående mand, som synes, det er okay, så man kan få det til at fungere. Og så handler det også om at have en backup-plan med sin mor, som står til rådighed. Min søn, Adam, er så lille, at han ikke forstår, at jeg er væk. Men det er vigtigt at italesætte et problem eller en forhindring i stedet for at overdramatisere det. Var jeg pilot eller soldat, ville jeg jo også være væk i længere tid. Men jeg er journalist, og jeg brænder for journalistikken og for at fortælle historier ude fra verden, fordi de er vigtige. Især i disse tiden, hvor verden er røget op i en spids, og der står flygtninge på motorvejen, og der er krig i Syrien.
Det er vigtigt at forklare børnene, at mor er på arbejde og ude at rejse i så og så mange dage, og måske er det, fordi, der er børn ude i verden eller kvinder, som har mere brug for din mors stemme i en periode. Man er altså ikke en dårlig mor af den grund. Man skal se tingene i et større perspektiv - Kimberley Motley gør jo en kæmpe forskel. Det er en periode, hun er væk fra sine børn, hun har jo ikke forladt dem eller vendt dem ryggen.«
