____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ibi Støving ankom alene til prisfesten BILLED-BLADETs TV-Guld fredag aften, men hun afslørede dog, at hun nu har fået en ledsager. Ibi Støving og balletmesteren Alexander Kølpiner kærester, men Alexander kunne desværre ikke være med til festen, da han var i Tivoli.

Ugebladene har i den seneste måneds tid skrevet, at Ibi Støving og Alexander Kølpin i al hemmelighed er begyndt at date. Ifølge Se & Hør er parret for nyligt blevet spottet på romantisk ferie i Frankrig. Og selv om forholdet stadig er meget nyt, så kunne tv-værten ikke skjule sin glæde.

- Det er så nyt, virkelig nyt. Nu går vi bare og holder af hinanden, men ja det er vi, svarede hun, da hun blev spurgt, om hun og Alexander Kølpin er kærester.

- Jeg er rigtig, rigtig glad. Det var lang tid, der gik, før der kom en, man holdt af, fortalte en storsmilende Ibi, der i øvrigt var klædt i en sølvfarvet kjole fra Whiite og sko fra Christian Louboutin.

tvpris

Og der var stor grund til at fortsætte med at smile. Ved prisshowet vandt Ibi nemlig prisen som årets kvindelige vært og dermed sin første pris nogensinde

- Shit hvor er det vildt. Jeg har vist aldrig vundet andet end andenpladser før nu, og jeg er vildt beæret over at modtage BILLED-BLADETs TV-GULD. Jeg havde ærligt talt ikke forventet, at jeg havde en chance mod garvede værter som Louise Wolff og Lisbeth Østergaard, og det er det fedeste, at det er læserne og seerne, der har stemt. Jeg forsøger hele tiden at være mig selv på skærmen, og jeg er meget glad for, at det er blevet godt modtaget, fortalte en meget overrasket Ibi Støving.