Efter at have set tredje afsnit af gyserserien ’Paranormal Activity’, overvejede jeg midt om natten seriøst at tisse i sengen fremfor at gå ud på det mørke badeværelse.
Ligesom sine to forgængere er denne spøgelseshistorie nemlig så uhyggelig, at den snildt kan gøre en voksen mand bange for mørket.
Tilbage til begyndelsen
Og selvom jeg på grund af filmselskabets strenge restriktioner og regler om hemmeligholdelse kun har set en forkortet udgave (lidt under en time), tør jeg godt udnævne nummer tre til den hidtil mest effektive i gyserserien.
Det hele begyndte med etteren i 2007. Her mødte vi det unge amerikanske ægtepar, hvis liv blev overtaget og ødelagt af usynlige dæmoner, der af én eller anden ukendt årsag havde fulgt kvinden fra dennes barndom.
De uskyldige små
Og det er derfor en logisk fortsættelse, når filmskaberne denne gang går baglæns i tiden - tilbage til 1988 - for at finde ud af, hvor de usynlige sataner egentlig kom fra.
Således møder vi i 3'eren søstrene Katie og Kristi som små. Deres far er til alt held amatør-videofotograf, så familiens tilsyneladende almindelige liv bliver flittigt dokumenteret på film.Snart viser det sig selvfølgelig, at et eller andet uhyggeligt og morderisk også er til stede i huset. Efter nogle hurtige chok i filmens første del, bygges uhyggen så langsomt op med de sædvanlige nat-optagelser. Og selv tvivlere må overgive sig til sidst.
USA, 2011.
Premiere over hele landet.
