Af og til sker det, at verden og specielt USA får øjnene op for lille, smukke Danmark.

Den her gang er det den populære video-blogger Barby, der ejer YouTube-kanalen ”Geography Now!”.

Videoen, der er blevet set over en halv million gange, er den suverænt mest sete af Barby's videoer om verdens forskellige lande.

I den sjove video kommer Barby blandt andet ind på 'janteloven' og 'hygge', som to ord, der går hånd i hånd med landet Danmark.

Det er ikke første gang, at USA får øjnene op for lille Danmark.

Ved hvert præsidentvalg bliver Danmark altid nævnt som landet af fløde og honning, som alle andre lande absolut må stræbe efter.