Artiklen her er blevet opdateret, efter det endelig lykkedes for Leonardo DiCaprio at vinde den eftertragtede Oscar natten til mandag, dansk tid. Han er fortsat at finde i artiklen, som nu er blevet omskrevet, så DiCaprios sejr fremgår.

Så er det igen blevet tid til, at de årlige Academy Awards skal uddeles. Og hele Hollywood - og filmverdenen for den sags skyld - summer af spænding. Et af årets helt store spørgsmål gik på, om Leonardo DiCaprio langt om længe fik en Oscar for sit skuespil efter en del kompetente forsøg.

Fire gange havde Leonardo DiCaprio tidligere været nomineret til den fineste filmpris af dem alle - og fire gange har han ikke formået at vinde.

Mange mente, at det var ved at være den populære skuespillers tid til at hæve den gyldne statuette. Og det var også konsensus blandt eksperter og bookmakere, der så godt som alle havde DiCaprio som tårnhøj favorit til at tage prisen for bedste mandlige skuespiller for rollen i den dramatiske hævn-film 'The Revenant' - en pris han så endelig kunne hæve natten til mandag.

Men selvom mange måske mener, at DiCaprio er blevet snydt flere gange, så var han langt fra den største taber, når det kommer til den store filmpris. Herunder kan du finde de ti skuespillere, som gennem historien har haft flest Oscar-nomineringer uden at vinde den eftertragtede pris.

Peter O'Toole - 8 nomineringer

Peter O’Toole med meryl Streep, da han modtog sin æres-Oscar.
Peter O’Toole med meryl Streep, da han modtog sin æres-Oscar. Foto: MIKE BLAKE
Vis mere

Den nu afdøde stjerneskuespiller Peter O'Toole tager rekorden for flest nomineringer til en Oscar, uden nogensinde at vinde den gyldne statuette. Hele otte gange fra 1963 til 2007 blev O'Toole nomineret. Men aldrig vandt han.

Peter O'Toole, der af mange nok huskes for rollen i 'Lawrence of Arabia', som var hans første Oscar-nominering, nåede dog at modtage en Oscar, inden sin død i december 2013. Det skete, da han modtog en æres-Oscar i 2003 for et stort bidrag til filmens historie.

Alle O'Tooles nomineringer er i øvrigt for bedste mandlige hovedrolle.

Her er filmene, som Peter O'Toole modtog Oscar-nomineringer for (årstallet efter filmen er året filmen udkom, og ikke det år skuespilleren blev nomineret, som typisk er året efter):

Lawrence of Arabia (1962)
Becket (1964)
The Lion in Winter (1968)
Goodbye, Mr. Chips (1969)
The Ruling Class (1972)
The Stunt Man (1980)
My Favorite Year (1982)
Venus (2006)

Richard Burton - 7 nomineringer

Richard Burton med Elizabeth Taylor.
Richard Burton med Elizabeth Taylor. Foto: HO
Vis mere

Nummer to på listen over flest Oscar-nomineringer uden at vinde er skuespilleren Richard Burton. Fra 1953 til 1978 blev han nomineret for sit skuespil hele syv gange, men ingen af gangene udløste det en Oscar.

Richard Burtons nok mest kendte rolle er i filmen 'Who's Afraid og Virginia Woolf' fra 1966. Ud af de syv nomineringer, han fik inden, inden han døde i 1984, var de seks af dem for bedste mandlige hovedrolle, mens en enkelt var for bedste mandlige birolle.

Her er filmene, som Richard Burton modtog Oscar-nomineringer for:
Bedste mandlige hovedrolle

The Robe (1953)
Becket (1964)
The Spy Who Came in from the Cold (1965)
Who's Afraid of Virginia Woolf? (1966)
Anne of the Thousand Days (1969)
Equus (1977)

Bedste mandlige birolle
My Cousin Rachel (1952)

Deborah Kerr - 6 nomineringer

Deborah Kerr
Deborah Kerr Foto: Scanpix Denmark
Vis mere

Den første kvinde på listen er den afdøde skuespiller Deborah Kerr. Hun nåede i sin karriere at blive nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle hele seks gange, men ingen af gangene blev det til en sejr.

Deborah Kerr, som døde i 2007, er nok bedst kendt for sin rolle i filmen 'The King and I'. Hun nåede dog at modtage en Oscar. Det skete i 1994, hvor hun fik æres-Oscar for sit bidrag til filmhistorien.

Herunder kan du se de film, som Deborah Kerr blev Oscar-nomineret for:
Edward, My Son (1949)
From Here to Eternity (1953)
The King and I (1956)
Heaven Knows, Mr. Allison (1957)
Separate Tables (1958)
The Sundowners (1960)

Glenn Close - 6 nomineringer

Glenn Close med Michael Douglas i 'Livsfarligt Begær'.
Glenn Close med Michael Douglas i 'Livsfarligt Begær'.
Vis mere

Også med seks nomineringer uden en sejr finder vi Glenn Close. Hun fik sin første nominering i 1983 for 'The World Acording to Garp'. Og siden er det blevet til fem mere - den seneste i 2012 for en rolle i filmen 'Albert Nobbs'.

Glenn Close, som nok er bedst kendt for sin rolle i 'Fatal Attraction' fra 1987, har været nomineret tre gange som bedste kvindelige hovedrolle og tre gange for bedste kvindelige birolle.

Her er de film, som Glenn Close har været Oscar-nomineret for:
Bedste kvindelige hovedrolle
Fatal Attraction (1987)
Dangerous Liaisons (1988)
Albert Nobbs (2011)

Bedste kvindelige birolle
The World According to Garp (1982)
The Big Chill (1983)
The Natural (1984)

Thelma Ritter - 6 nomineringer

Thelma Ritter - billedet er et screendump fra filmen 'The Mating Season' fra 1951 - som hun blev nomineret til en Oscar for.
Thelma Ritter - billedet er et screendump fra filmen 'The Mating Season' fra 1951 - som hun blev nomineret til en Oscar for. Foto: Screendump fra traileren til 'The Mating Season'
Vis mere

Den sidste skuespiller med seks nomineringer og ingen sejre er den i vore dage noget ukendte Thelma Ritter. Hun gik bort tilbage i 1969, men inden havde hun opnået at blive nomineret til verdens fornemste filmpris imponerende seks gange.

Det skete i en ganske kort årrække fra 1951 til 1963. Alle seks gange blev Thelma Ritter nomineret for bedste kvindelige birolle.

Her er de seks film, som Thelma Ritter blev nomineret for:
All About Eve (1950)
The Mating Season (1951)
With a Song in My Heart (1952)
Pickup on South Street (1953)
Pillow Talk (1959)
Birdman of Alcatraz (1962)

Irene Dunne - 5 nomineringer

Irene Dunne i filmen 'Love Affair' fra 1939, som hun blev nomineret til en Oscar for. Det var den ene af hendes i alt fem Oscar-nomineringer.
Irene Dunne i filmen 'Love Affair' fra 1939, som hun blev nomineret til en Oscar for. Det var den ene af hendes i alt fem Oscar-nomineringer. Foto: Screendump fra 'Love Affair'.
Vis mere

Fra 1931 til 1949 blev skuespilleren Irene Dunne nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle hele fem gange. Desværre for Irene Dunne, der døde i 1990 i en alder af 91 år, førte ingen af nomineringerne til en gylden Oscar.

Irene Dunne var dog en stor stjerne på sin tid. Og hun har også en stjerne på Hollywoods berømte Walk of Fame.

De film, som skaffede Irene Dunne Oscar-nomiringer, kan du finde herunder:
Cimarron (1931)
Theodora Goes Wild (1936)
The Awful Truth (1937)
Love Affair (1939)
I Remember Mama (1948)

Leonardo DiCaprio - 5 nomineringer - vandt i år

Leonardo DiCaprio
Leonardo DiCaprio Foto: FREDERIC J. BROWN - AFP
Vis mere

Et af årets helt store samtaleemner inden årets Oscar var, om Leonardo DiCaprio omsidder fik sin Oscar. Og det lykkedes endelig for DiCaprio, der holdt en flot og rørende takketale.

Med årets nominering var Leonardo DiCaprio oppe på fem i alt for sit skuespil. Og femte gang endte så med at blive lykkens gang.

Tidligere har DiCaprio været nomineret tre gange for bedste mandlige hovedrolle, en gang for bedste mandlige birolle og så også en enkelt gang for bedste film, da han i 2014 delte producertitlen med tre andre - herunder Martin Scorsese.

Leonardo DiCaprios nomineringsfilm er som følger:
Bedste mandlige hovedrolle
The Aviator (2004)
Blood Diamond (2006)
The Wolf of Wall Street (2013)
The Revenant (2015) - vinder

Bedste mandlige birolle
What's Eating Gilbert Grape (1993)

Bedste film (som producer)
The Wolf of Wall Street (2013)

Albert Finney - 5 nomineringer

Albert Finney er blevet nomineret fem gange til en Oscar. Fire af dem for bedste mandlige hovedrolle. Den rolle, som mange nok husker ham for i nyere tid, er i filmen 'Erin Brockovich', som billedet her stammer fra.
Albert Finney er blevet nomineret fem gange til en Oscar. Fire af dem for bedste mandlige hovedrolle. Den rolle, som mange nok husker ham for i nyere tid, er i filmen 'Erin Brockovich', som billedet her stammer fra. Foto: BOB MARSHAK
Vis mere

Skuespilleren, som mange nok kan genkende fra 'Erin Brockovich', som han blev nomineret til bedste mandlige birolle for i 2000, har i alt været nomineret fem gange uden at vinde en Oscar.

De andre gange, han blev nomineret, ligger en del år tilbage i perioden fra 1963 til 1984. Her opnåede han fire gange at blive nomineret som bedste mandlige hovedrolle - dog uden at vinde.

Albert Finney optrådte i følgende film, de gange han blev nomineret:
Bedste mandlige hovedrolle
Tom Jones (1963)
Murder on the Orient Express (1974)
The Dresser (1983)
Under the Volcano (1984)

Bedste mandlige birolle
Erin Brockovich (2000)

Arthur Kennedy - 5 nomineringer

Arthur Kennedy (th) sammen med Brandon deWilde her på et billede fra et tv-program. Han blev i alt nomineret fem gange til en Oscar uden at vinde.
Arthur Kennedy (th) sammen med Brandon deWilde her på et billede fra et tv-program. Han blev i alt nomineret fem gange til en Oscar uden at vinde.
Vis mere

Den nu afdøde skuespiller Arthur Kennedy er den næste på listen. Han opnåede at blive nomineret til en Oscar fem gange - fire gange for bedste mandlige birolle og en enkelt gang for bedste mandlige hovedrolle.

De fem nomineringer fandt alle sted i 1950'erne - den første i 1950 og den sidste i 1959. Men ingen af gangene skulle det altså blive til en gylden statuette for Arthur Kennedy, der døde i 1990.

Her er Arthur Kennedys fem nomineringsfilm:
Bedste mandlige hovedrolle
Bright Victory (1951)

Bedste mandlige birolle
Champion (1949)
Trial (1955)
Peyton Place (1957)
Some Came Running (1958)

Amy Adams - 5 nomineringer

Amy Adams med en Golden Globe for sin rolle i 'American Hustle'
Amy Adams med en Golden Globe for sin rolle i 'American Hustle' Foto: LUCY NICHOLSON
Vis mere

Den sidste skuespiller, som har oplevet at blive nomineret til en Oscar fem gange uden at vinde er Amy Adams, som siden 'Junebug' i 2005 stille og roligt har raget flere nomineringer til sig.

Amy Adams, der har en dansk morfar, blev de første fire gange nomineret for bedste kvindelige birolle. Femte gang med 'American Hustle' i 2013 var det for bedste kvindelige hovedrolle, men heller ikke her blev det til en Oscar. Amy Adams kan dog fortsat nå det, idet hun kun er 41 år.

Herunder kan du finde Amy Adams fem Oscar-nominerings-film:
Bedste kvindelige hovedrolle
American Hustle (2013)

Bedste kvindelige birolle
Junebug (2005)
Doubt (2008)
The Fighter (2010)
The Master (2012)