Tidligere i dag kunne bt.dk afsløre, at den amerikanskfødte sanger James Sampson skal danse med den erfarne profesionelle danser, Mie Moltke i dette års udgave af 'Vild med Dans'.  Og nu har TV2 afsløret, hvordan de 12 par i er er blevet matchet.

»JAAAAAA - se hvor heldig jeg er!!!!! Min nye partner i #vmd15 er James Sampson. Jeg glæder mig helt vildt og håber virkelig i får lyst til st støtte undervejs«, lød det tidligere i dag fra Mie Moltke.

Læs også:

Hun har været med næsten fra programmets start og har danset med Peter Mygind, Lai Yde - hvor parret forelskede sig for åbent kamera -, Master Fatman, Sven Ole Thorsen, Hans Pilgaard, Michael Rasmusssen, Thomas Bo Larsen - der på grund af en skade blev erstattet af bokseren Anders Krogh Jørgensen, Mathias Hundebøl og Besir Zeciri.

Lidt senere i dag afslørede veteranen i Vild med dans, Thomas Evers Poulsen, hvem han skal danse med i år, nemlig Ena Spottag, der er kendt som den kække køkkenpige fra Badehotellet.

Da det kom frem, at Søs Egelind, der er en høj kvinde, havde sagt ja til at være med i Vild med dans, pegede mange på, at hun nok blev matchet med den høje lyse professionelle danser, Mads Vad. Og den forudsigelse kom til at passe.

En anden høj kvinde er sangerinden Sharin Foo.Hun er blevet sat sammen med den endnu højere Frederik Nonneman, der sidste år dansede med badmintonspilleren Tine Baun.

Sami Darr fra 'Tomgang' er blevet sat sammen med en af de profesionelle debutanter, Patricia Tjørnelund. Mens Stephania Potalivo fra 'SJIT Happens' skal danse med en af de erfarne profesionelle dansere, nemlig Morten Kjeldgaard, der tidligere har danset med Line Baun Danielsen og Ditte Ylva.

Sidste år havde hun barsel, men i år er Karina Frimodt tilbage. Hun skal lære EM-helten med det berømte citat »Jeg ramte den lige i røven«, John Faxe de svære dansetrin. Mens en anden sportshelt, den tidligere håndboldspiller Katrine Fruelund også er blevet sat sammen med en de profesionelle debutanter, nemlig Aslak Amtrup.

I år er Michael Olesen igen blevet sat sammen med en sangerinde, nemlig Karen Mukupa. Den klejne cirkusartist, Patrick Berdino er blevet sat sammen med Jenna Bagge, mens politikeren Rasmus Jarlov skal lære at danse af endnu en debutant, Mille Funk.

Den allerhøjeste deltager, basketballspilleren Chris Christoffersen på over 2 meter, har fået æren af at danse med en comeback-danser. Nemlig Louise Crone Dons, der havde René Dif som partner, da hun var med i programmet for første gang.

Det første program af dette års Vild med dans bliver sendt fredag den 11. september på TV2.

.