Det er ikke altid, at tingene går som planlagt. Det gjorde det i hvert fald ikke for parret Henrik Isager-Sally og Henriette Isager-Sally, der brød samarbejdet med 'Luksusfælden' under optagelserne.

Parret har følt, at programmet har gået langt over stregen for hvordan aftalen lød, da de gik med til at være med i ’Luksusfælden’. Det var særligt vigtigt for Henrik Isager-Sally, at familien blev holdt uden for.

»De begyndte at blande vores familier ind i det, og det havde vi en klar aftale med tilrettelæggeren og casteren, at de ikke skulle, men den aftale brød de,« forklarer han.

Læs også:

Da parret følte at ’Luksusfælden’ overskred den aftale, de havde lavet, afbrød de samarbejdet med dem. Det betyder dog ikke, at parret ikke har kunne bruge eksperternes råd og hjælp.

»Vi har taget nogle af rådene til os, som eksperterne kom med, og vi prøver da også, at få solgt vores campingvogn men vi skylder 42.000 kroner for den, og vi vil helst kunne gå i nul, når vi sælger den,« fortæller Henrik Isager-Sally, der har følt det grænseoverskridende at ’Luksusfælden’ brød en klar aftale.

Læs også:

I ’Luksusfælden’ var eksperterne overrasket over, at parret har taget deres datter Rosa ud af SFO’en, men ifølge Henrik kan andet ikke betale sig.

»Det er ikke fordi, vi ikke har pengene til det nu, men det er fordi, hun er så lang tid i skolen, så hun vil alligevel kun kunne nå at være i SFO'en mere end en time maks to timer,« fortæller Henrik, der mener, at det er for mange penge at give, når hun ikke er der fuldt ud.

Parret havde rigtig mange små abonnementer på blandt andet bokseshorts, frimærker og telefoner som er blevet skåret ned på. Parret har fået lavet nogle aftaler om, så det ikke er så dyrt for dem.

Læs også:

Eksperterne fokuserede meget på at Henrik skulle tale med sin far omkring den gæld, han havde fået fra det tidligere firma hans forældre og ham havde. Gælden lød på 600.000 kroner. Men da faderen fylder 70 år til næste år og ikke har mange år på arbejdsmarkedet, har han ikke mulighed for at hjælpe med skattegælden.

»Men det var heller ikke derfor, vi meldte os til Luksusfælden, det var ikke på grund af skattegælden, det var mere så vi kunne få samlet nogle ting og få hjælp til at få hverdagen til at køre rundt,« fortæller Henrik Isager-Sally og påpeger, at faren hjælper på mange andre måder.

Læs også:

Forholdet til faderen frygtede han vil blive påvirket, hvis han talte med ham, og forholdet til faren betyder mere end penge.

»Hvis vi havde taget ud til min far, ville jeg være bange for konsekvenserne. Jeg vil være bange for, at vi ikke ville se dem mere, og det skal heller ikke gå ud over Rosa, at hun skal miste en farmor og farfar, det vil være for dyr en omkostning,« siger Henrik Isager-Sally.

Hverdagen er stadig hård at komme gennem for den lille familie, for det var en »mavepuster« at se tallene.

Se også: Par fra ’Luksusfælden’: Vores datter betaler prisen

Hov, giv os lov at vise videoen

Det gør du her

Videoen er klar, når du har klikket på den grønne knap