Han har rekorden for at være den person i hele Oscarhistorien, der har været nomineret flest gange til en Oscar uden at vinde.

Lydmixeren Kevin O’Connell har ifølge The Independent haft mulighed for at vinde en Oscar hele 21 gange - blandt andet for sit arbejde med filmene 'Top Gun', 'A Few Good Men' og 'Con Air'.

Men heldet har ikke været med ham - før i nat. Her kunne han endelig tage en Oscarstatuette med sig hjem for sit lydarbejde med krigsfilmen 'Hacksaw Ridge', der er instrueret af Mel Gibson og har skuespilleren Andrew Garfield i hovedrollen.

Da han i nat gik på scenen, for at få overrakt Oscarstatuetten, dedikerede han den til sin afdøde mor og takkede hende for den succes, han har opnået.

Første gang Kevin O’Connell var nomineret var i 1984 for arbejdet med filmen 'Terms of Endearment'.

Sidst han var nomineret var i 2008 for 'Transformers'.

Fra venstre: Peter Grace, Robert Mackenzie, Kevin O’Connell og Andy Wright, der vandt en Oscar for 'Best Sound Mixing' i filmen 'Hacksaw Ridge'. Foto: Paul Buck/EPA
Fra venstre: Peter Grace, Robert Mackenzie, Kevin O’Connell og Andy Wright, der vandt en Oscar for 'Best Sound Mixing' i filmen 'Hacksaw Ridge'. Foto: Paul Buck/EPA
Vis mere