Man skal nok være virkelig - som i VIRKELIG - vild med super-tegneseriehelte og intergalaktiske rumdramaer for at blive rigtig revet med af ’Guardians of the Galaxy vol. 2’.

Men er man det, så kan man med garanti få sig en superfed oplevelse i selskab med de umage Galakse-vogtere, som man første gang kunne opleve på det store IMAX lærred i 2014.

’Guardians of the Galaxy’ landede dengang som en giga anmelder- og blockbuster-succes, og der er med garanti publikum til 2’eren også, selvom den godt nok er en forvirrende og larmende satan.

Men den har bestemt også både charme og varme, og så er den krydret med masser af humor, selvironi og smækre 80er-hit.

Handlingen?

’Guardians of the Galaxy’ indgår i superhelteuniverset fra tegneserieforlaget Marvel Comics, som også står bag serier som Spiderman, Hulk, X-Men, Ironmen etc.

Den er dog en af de mindre kendte Marvel-produktioner. Tegneserien er fra 1969, men handlingen foregår i en fjern fremtid, hvor et særpræget superheltehold rejser rundt i galakserne og forsvarer universet mod alskens trusler.

Det er udfordrende for vogterne, dels fordi de hele tiden angribes af onde fjender, men også fordi de består af en meget uhomogen gruppe: Menneskesønnen Star-Lord (Chris Pratt), den talende vaskebjørn Raket Raccoon (Bradley Cooper), træstammen Groot, den mystiske Gamora og kæmpen Drax.

I ’Vol. 2’ skal Star-Lord finde sin far, mens gruppen jagtes af onde fjender fra mange fjerne galakser.

Tror jeg nok. Jeg fik faktisk aldrig helt styr på handlingen.

Det stod dog klart, at Star-Lord skulle genforenes med sin far ”Ego” (Kurt Russel) og tage et faderopgør, men så fortabte resten af handlingen sig i galaksernes mange tåger.

Jeg så filmen i Fisketovets IMAX sal, og det fungerede godt. Her er et dejligt stort IMAX-lærred og fuld decibel på højtaleranlægget.

Jeg blev faktisk helt nervøs for, at det ekstremt høje lydspor ville efterlade mig med en permanent høreskade, og at de mange eksploderende rumskibe skulle føre til en forbrænding på nethinden …

For jeg skal love for, at der var skruet op for både CGI effekter og decibel.

Nuvel, der er masser af gyldne momenter, fed humor og selvironi på genrens vegne i filmen. Der er dejlig 80’er pastiche og kuriøse gæsteoptrædener til blandt andre Sylvester Stallone og David Hasselhoff.

Der er også fed musik og en overrumlende sentimental afslutning, som jeg må indrømme faktisk fik en tåre frem i øjnekrogen, selvom jeg kæmpede imod.

Langt ude, men sjovt

Meeeeen – for sådan en lidt mere almindelig, kvindelig jordnørd som mig er det altså et nummer for langt ude:

Det bliver for tossedumt, for infantilt, for opskruet, for larmende, for forvirrende og for laaaaangt. Og så alligevel – sgu også meget skægt.

Jeg blev dog aldrig for alvor fanget af løjerne, men for feinschmeckere og superhelte-aficionados sidder ’Vol. 2’ helt sikkert lige i galaksen. Og det er for dem, at den fjerde stjerne finder vej til denne anmeldelse.