(5/6)

Fin film om vibratorens opfindelse

Gode vibrationer

hysteria

Her er Maggie Gyllenhaal på briksen hos den såkaldte 'love doctor' (Foto: Scanbox) Se stort billede

AF BIRGITTE GRUE ’Good, good, good vibrations’ nynnede jeg med Beach Boys og gik glad og munter fra ’Hysteria’.

Med sit emne – den kvindelige orgasme – er det en overraskende, meget anderledes romantisk komedie fra det victorianske London, som for 150 år siden anså kvinders kønsdrift for så uregerlig og foruroligende, at den fik diagnosen ’hysteri’.

Den unge læge Mortimer, Hugh Dancy, ansættes hos en mondæn modelæge med en blomstrende praksis: ’Manuel Bækkenbundsmassage’.

Mortimer viser sig at have håndelag, og det i en grad, så han får voldsomme problemer med sin højre hånd. Han opdager, at ubehaget lindres af en elektrisk dreven fjerkost og fatter, hvad de gode vibrationer kan gøre for ham som arbejdsredskab.

Flettet ind i den sjove historie fra det virkelige liv får vi en kvik kærlighedshistorie mellem Mortimer og rødstrømpen (Maggie Gyllenhaal). ’Hysteria’ er en begavet, skæg og tankevækkende tøsefilm

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: