*** (tre stjerner)

Mens ’Toy Story’-serien bare bliver bedre for hvert afsnit, ryger fortsættelsen til ’Find Nemo’ lige i genbrugskassen.

Da jeg så ’Find Nemo’ i 2003, var jeg nærmest lamslået, så meget skønhed, så mange følelser og så meget drama i en enkelt tegnefilm om en lille fisk, der bliver væk.

Det var Pixar i absolut storform.

Og når man har den slags mesterværker i baghånden, hvorfor så ikke prøve én gang til.

En anden Pixar-genistreg: ’Toy Story’ er som bekendt kun blevet bedre for hvert afsnit, ét, to og tre.

Men sådan går det desværre ikke for Nemo og kompagni.

Således satser ’Find Dory’ lidt for meget på de samme dramatiske optrin, der gjorde etteren så fantastisk. Forskellen er blot, at man denne gang ved, hvad der vil ske.

Baby-Dory bliver væk

Der er vel gået et år eller to, siden vores venner vendte hjem fra deres dramatiske verdensrejse, hvor glemsomme Dory hjalp klovne­fiske-faderen Marlin med at finde sin søn Nemo.

Alt ånder nu fred i den lille tropiske bugt, hvor de farvestrålende fisk boltrer sig. Men så slår det pludselig Dory .…’Jeg har også en familie’.

I små glimt husker hun sine kærlige forældre, der gjorde alt i deres magt for at hjælpe lille, glemsomme baby-Dory med at føle sig tryg og sikker.

Som vi lærte i etteren, har Dory stort set ingen korttidshukommelse. Hun kan ikke huske fra finne til mund. Og det er selvfølgelig også denne lidelse, der splitter den lille kirurgfiskefamilie i to. Baby-Dory bliver væk fra sin mor og far. Og hun glemmer øjeblikkeligt, hvor hun kom fra.

Jagten går

Tilbage i nutiden indvilliger Nemo og Marlin selvfølgelig – om end tøvende – i at deltage i jagten på Dorys ’rigtige’ familie. Og selvom der er langt op til etterens originalitet og rørende drama, er den næste times tid fyldt med forrygende sekvensker, gale indfald og en hylende sjov biljagt med en blæksprutte bag rattet og Dory som navigator.

’Find Dory’ er både sjov og sød. Men nogen Pixar-genistreg er er der bestemt ikke tale om. Ligesom ’Biler 2’ og ’Monsters University’ (Monster’s Inc. 2) ville filmen have egnet sig bedre som en tv-special. Og nu kan vi bare håbe, at ’Toy Story 4’ (2018) og ’De utrolige 2’ (2019) lever op til de tårnhøje forventninger.