33-årige Camilla Ellekilde Høj, der i øjeblikket kan ses i DRs kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik', har været indlagt på Rigshospitalet i godt en uge.

Det skriver Realityportalen.

Den længerevarende indlæggelse skyldes, at Camilla Ellekilde Høj lider af nyrebækkenbetændelse, som er en infektion med bakterier i nyrevævet og nyrebækkenet.

Hun fortæller til Realityportalen, at hun har fået sygdommen, fordi hun tidligere har været ramt af en nyresygdom, og i dag kan Camilla risikere at blive ramt af nyrebækkenbetændelse, når hun har haft blærebetændelse.

Til trods for den lange indlæggelse, har Camilla det dog godt på hospitalet.

»Tirsdag i sidste uge fik jeg blærebetændelse, og det udviklede sig desværre. Det er da rigtig træls, men jeg er ved godt mod, da det er noget, jeg har prøvet før, og det er ikke noget alvorligt. Det er bare noget, jeg skal være opmærksom på. Det går dog meget bedre, så forhåbentlig kommer jeg ud igen en af dagene,« siger hun til Realityportalen.

Ifølge Sundhed.dk er den normale behandling ved nyrebækkenbetændelse, at man får antibiotika i en til to uger.

Under den længere indlæggelse har Camilla dog ikke være helt alene. Hun afslører over for Realityportalen, at Nicolas, som hun danner par med i 'Gift ved første blik' har været på besøg.

I programmet har seerne kunne følge, hvordan deres forhold var været præget af op- og nedture, især fordi Camilla har haft det svært med Nicolas' udseende, som hun ikke tændte på.

Camilla har tidligere fortalt, hvordan hun dog ikke har følt sig helt fair fremstillet i tv.

»Jeg kan ikke kende mig selv på tv. Jeg virker som en meget overfladisk dame. Det er enormt frustrerende, for det er det, jeg mindst er,« har Camilla Ellekilde Høj tidligere sagt til BT.