Det har ikke været helt nemt for Camilla at se sig selv på tv.

Det var ikke just kærlighed ved første øjekast, da Camilla Ellekilde Høj og Nicolas Feer blev smedet sammen i  ‘Gift ved første blik’. Netop nu ruller ottende afsnit af programmet over skærmen, og bestemt ikke alle afsnit har været lige nemme at se for Camilla.

»Det var været lidt hårdt at se programmet, fordi det kun er en brøkdel af det, der er sket, som bliver vist. Vores oplevelser fremstår jo som om, at der kun har været negative ting, og sådan har vi slet ikke selv oplevet det. I programmet er kun vist alle vores skænderier, og vores sjove og dejlige oplevelser sammen er blevet klippet ud,« fortæller Camilla og fortsætter:

»Til tider har set mig selv som et meget usympatisk menneske og som en bandit overfor Nicolas. Og det har været hårdt, for sådan opfatter jeg ikke mig selv. Jeg har fået rigtig mange negative kommentarer og hadebreve, hvor folk mener, at jeg er egoistisk og ond. Det har været rigtig svært, for man tager det ind, uanset om man har lyst eller ej,« fortæller Camilla, som nu er stoppet med at læse de mange kommentarer på nettet.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Allan: Det gav en ro at aftale skilsmisse

Vi kysser bag slukkede kameraer

Trods alt er Camilla dog glad for, at hun sagde ja til at deltage i ‘Gift ved første blik’, da det både har været spændende og lærerigt. Hun afslører desuden, at hun og Nicolas slet ikke er så dårligt et match, som det umiddelbart ser ud på tv.

»Nicolas og jeg aftalte fra starten af, at vi ikke kysser, mens der bliver filmet, da jeg ikke havde lyst til at dele det med alle andre. Men vi kysser, holder i hånd og hygger os altså rigtig meget sammen. Det er bare ikke noget, der er med i programmet,« slår den 33-årige københavner fast.

Følg med i ‘Gift ved først blik’ på DR1.

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Martin: Derfor kunne vi ikke bo sammen

LÆS OGSÅ: ‘Gift ved første blik’-Martin om Birgitte: Hun var SÅ tæt på at ryge i kanalen

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Artiklen er oprindelig bragt på Realityportalen