Jødeflugten og de grådige fiskere
I de senere år er der kommet en stribe film om 2. verdenskrig. Fælles for flere af dem er, at de gør op med den danske selvforståelse om, at vi var sådan et superskønt og næstekærligt folk, der selv i krigstid formåede at holde den moralske og menneskelige fane højt.
Denne gang er det redningsaktionen af de danske jøder, der står for skud.
I 2010 udkom Thomas Hjortsøes bog ”Den dyre flugt”, der afslørede, at nogle fiskere faktisk tjente betydelige summer på at fragte danske jøder til Sverige. Og det er den problematik, Nicolo Donatos film, ”Fuglene over Sundet”, tager udgangspunkt i.
Filmen udspiller sig i oktober 1943. Der er forlydender om, at nazisterne snart vil arrestere de danske jøder og sende dem videre til KZ-lejre i Tyskland. Men det tror den charmerende jazz-musiker Arne Itkin (David Dencik) ikke på, selvom hans bekymrede kone Miriam (Danica Curcic) forsøger at overbevise ham om, den overhængende fare.
En sen nattetime banker nazisterne så på døren. Det lykkes den lille familie at undslippe, hvorefter flugten går mod Gilleleje i et håb om at få lokale fiskere til at sejle dem i sikkerhed i Sverige. Men det er lettere sagt end gjort. For det er ikke alle danske fiskere, der er udstyret med et heltemodigt og næstekærligt hjerte.
Nogle er grådige og udspekulerede sataner, der lænser de desperate flygtninge for både kontanter og smykker. Ikke mindst den grumme og utiltalende Kaj (Nicolas Bro), som Arne og Miriam kommer i kløerne på.
Der er også rare mennesker i Gilleleje, men snart befinder det lille fiskeleje sig i et internt og moralsk opgør.
Og så kommer nazisterne …
”Fuglene over Sundet” er en velmenende film, der gerne vil understrege, at ikke alle danskere var helte i de oktoberdage, da det lykkedes at redde 95 procent af de danske jøder.
Filmen bygger godt nok på nogle virkelige facts, men karakterne og deres historie er fiktion, og indimellem forekommer både fortælling og aktører for konstruerede og unuancerede.
De gode er gode, og de onde onde.
Derudover må familien Itkins kvaler vige pladsen for de lovlig mange sidehistorier og personer, der kæmper for at få tid og plads i filmen.
Måske derfor får jeg aldrig hverken Miriam, Arne eller deres lille søn helt ind under huden, og dermed bliver det svært for alvor at identificere sig med deres angst og smerte.
Selvom historien både er dramatisk og hjerteskærende, så blev jeg aldrig ramt med et rent stød midt i solar plexus.
Når det er sagt, så skal det tilføjes, at ”Fuglene over Sundet” bestemt er en seværdig film. Det er dejligt med en historie, som handler om andet end den danske middelklasses ikke-problemer. Den fungerer også fint som en kommentar til den aktuelle flygtningekrise, hvor dansken har overordentligt svært ved at finde sin næstekærlighed og sin uselviskhed frem fra gemmerne.
Men det bliver også en moralsk opsang, der sine steder forekommer lige vel konstrueret.
